Karsten Zetterlunds Blog

En fornøjelserne ved at bo på landet om vinteren er mus! Mudderfukking møgmus!! De seneste dage har jeg kunnet høre en mus pusle rundt, så jeg støvede min gamle fælde af samt investerede i en ny højteknologisk fælde, som afliver musene med strøm. En sød lille elektrisk stol til mus. I går fik jeg så sat fælderne op på strategiske steder og fyldt dem med den lækreste madding (en rosin og en kvart valnød). I morges var begge fælder tomme, og jeg vil sværge på, jeg hørte en mus bøvse af mæthed ☹ Krafthelvedes lille møgdyr! Den kunne da i det mindste sige tak for mad!! Den skide smarte elektriske fælde, som kostede en lille formue, virkede ikke en skid. I hvert fald virkede den ikke som fælde, men den virkede jo fint som foderbræt! Ny teknologi burde forbydes 😉 Nå, jeg prøver igen - begge fælder er ladt, så bare prøv! Make my day, punk!!

Jeg har nu i et par måneder gået på arbejde 2 dage á 2-3 timer om ugen. Det er gået godt, synes jeg, så nu har jeg udvidet åbningstiden til 2 dage á 5-6 timer. "Flextiden" skyldes FlexTrafik - jeg bestiller kørsel med ankomst senest 9.00 og afhentning cirka klokken 15, så det bliver til nøjagtig 5-6 timer 😉 Det kom lidt bag på min "jobkonsulent" i Jobcenter , men hun skyndte sig at spørge om jeg så også arbejder lidt hjemme, " for eksempel også 5-6 timer? " Det virkede lidt som om hun havde et skema, hvor 3 gange 5-6 timer lige passede ind 😃

Jeg tog fejl (det sker 😎) tøsen blev på ingen måde pissesur over  at blive fanget i en lodret løgn, Tværtimod. Det rørte hende overhovedet ikke. Det sker vel tit. Hun kørte bare videre som om intet var hændt: Jeg har nu aldrig haft hjælp til tøjvask, men skidt, hun var måske lidt stresset. Jeg blev yderligere irriteret, og prøvede at presse hende lidt mere: Jeg fatter det ikke. hun er benhård. Troede kun den slags mennesker eksisterede i gamle sort-hvide film: Derefter ringede hun igen. Og jeg svarede. Så blev der lukket mere varm luft ud. For satan det er op ad bakke. Jeg prøvede at forklare... på trods af kommunens "hjælp" har jeg gjort store fremskridt siden min hjerneblødning. Fårk, jeg orker ikke mere hjælp😑

Det bliver sgu morsommere og morsommere. I dag modtog jeg en mail fra kommunen: Det medførte dette svar fra mig: Jeg forstår ikke... Hun kan da ikke være så fyldt med løgn og samtidig så naiv... Nå, men nu bliver hun sikkert pissesur, fordi hun er blevet afsløret😎

Historien som ikke vil stoppe. Røvhuller med røvhul på. Hjemmeplejen reagerede aldrig, så nu er operationen aflyst. Hvis jeg bliver opereret i højre hånd, og sendt hjem, kan jeg jo ikke engang betjene nøglen til min hoveddør, så det eneste jeg kan er, at sætte mig i carporten og håbe på kun svag nattefrost😒 Hvad gør man, når sundhedsvæsenet er sygere end man selv er? Jo, man bliver træt, man bliver krafthelvedes træt, lang ind i sjælen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træt jeg er af det system. Hele Alfred Nobels samlede produktion af dynamit og lignende stoffer vil ikke være nok til at kurere sundhedsvæsenet. Det kommer aldrig, aldrig, aldrig til at virke. De mangler 1000 sygeplejersker? Gu gør de ej! flere ansatte, som heller ikke kan finde ud af en skid, gør kun problemerne større! De mangler hjerner, gør de! Omkring 50.000 af dem!! Har lige talt med sekretæren på mit lokale lægehus. Det er min praktiserende læge, som har henvist mig til operationen. Hun ville få lægen ...

Historien fortsætter bare... Næstved Sygehus, som skal operere min hånd,  kontaktede hjemmeplejen i Roskilde, for at få hjemmeplejen til at kontakte mig, så vi kan finde en løsning på at operationen gør mig fuldstændig hjælpeløs i en periode - jeg vil være uden en eneste hånd, der fungerer 😟 Jeg skal opereres 18/12 og 9/12 havde jeg stadig ikke hørt fra hjemmeplejen, så jeg fandt deres mailadresse og skrev til dem. I løbet af næsten ingen tid, fik jeg et svar om at jeg skulle regne med op til 10 dage før der kom et "rigtigt" svar. Vi ved jo alle at "op til 10 dage" betyder "minimum 10 dage", så jeg skrev et nyt brev om at, så var det lige meget, for om 10 dage er min operation overstået. Det er jo håbløst... Det ville være forkert at sige "jeg gider snart ikke mere", for det punkt har jeg for længst passeret, men der er jo ikke noget alternativ, hvilket bestemt ikke gør tingene mindre frustrerende. Alternativer. Jeg er på ingen måde til...

Halløjsa, en gang løs hovedregning siger at totalen nu er oppe på omkring 3,1 millioner skridt, hvilket svarer cirka til afstanden herfra til Langtbortistan! Jeg begyndte at tælle i februar. Hvis jeg han nå op på 3,65 millioner ved udgangen af januar, må det betyde at jeg runder året af med at gennemsnit på 10.000 skridt om dagen. Det vil da være lidt imponerende, ikke sandt? 👌😁👍😃

Kun 8.813 skridt om dagen i gennemsnit. Nå, det er da bedre end oktober 😎 Der er ikke rigtig nogen undskyldninger. Eller... selvfølgelig er der da undskyldninger... masser 😉 Det har været elendigt vejr, og det er ikke sjovt at gå indendørs på løbebåndet... jeg har brugt meget tid på undersøgelser af min hånd ... og så videre. Masser af undskyldninger 😊

Fortsat fra forrige nummer . Nå min læge fik lavet en henvisning til sygehuset, som ringede i går. De fortalte at min læge havde rykket for en reaktion på henvisningen - der var intet sket i to uger... Nu havde de et afbud, så de kunne klemme mig ind i dag. Ergo har jeg været en tur på Næstved Sygehus, som jo bare er en times kørsel væk, til en "forundersøgelse", hvor der ikke sker så meget andet end, at de spørger om man gerne vil behandles... Så nu skal jeg opereres i hånden på Næstved Sygehus den 18. december. Det kan godt bekymre mig lidt, at de skal til at operere min eneste fungerende hånd 😉 Operationen medfører at jeg ikke rigtig kan bruge hånden i nogle dage, så jeg bliver temmelig hjælpeløs, med hele to hænder, som ikke virker. Sygehuset sendte en besked til hjemmeplejen, som blev bedt om at kontakte mig, så vi kan aftale, hvad jeg får brug for af hjælp. Det ender uden tvivl galt: kommunikation mellem to offentlige systemer... regional sundhed møder kommunal ...

Det er jo røvkedeligt at vandre derudad på et gangbånd, så tankerne har det med at flagre, helt ude af kontrol 😊 For lidt siden kom jeg til at tænke generelt over den fysiske træning jeg har fået. For næsten alle fysserne og ergoerne (undtagelsen var CNN ( Center for Neurorehabilitering Næstved ) har det handlet om at styrke min muskelmasse, men det er i virkeligheden ikke det, det handler om for mig. Mit problem er jo ikke mangel på muskelmasse - mit problem er en hjerneskade. og målet med træningen er derfor heller ikke at opbygge muskelmasse - målet er at skabe nye forbindelser mellem neuronerne i min hjerne. Der er nærmest tale om et vejnet. I et område i min hjerne er alle cellerne døde. Derfor skal der skabes nye forbindelser mellem de overlevende celler - nærmest som en omkørsel. Jeg ved ikke hvordan man fremmer skabelsen af sådanne nye forbindelser mellem de overlevende celler, men øget muskelmasse gør nok ikke den store forskel. Der er måske lige noget jeg skal vende ...

Ja, jeg tæller stadig. Selvom der er et dårligt tal, jeg er nået frem til 😊 Det giver kun 8.142 skridt om dagen i gennemsnit. Langt, langt, laaaangt fra mit mål på 10.000 skridt  om dagen 😓😓 Jeg har selvfølgelig masser af undskyldninger. Eksempelvis 😊 Min eneste konstruktive/positive undskyldning er, jeg er begyndt at træne i at gå uden min dropfodsskinne, hvilket betyder knap så mange skridt, Til gengæld synes jeg faktisk, det virker som om, det har styrket min ankel en del, og har gjort mig lidt mere stabil og sikker på benene. Og jeg har faktisk præsteret flere dage med 10.000 skridt uden skinne, så grand total er cirka ikke så ringe endda .

Fortsat fra forrige nummer 😉 Så lykkedes det omsider at blive undersøgt for karpaltunnel syndrom. Konklusionen var vist den samme som Doktor Google og jeg nåede frem til for et halvt år siden: Ja, jeg lider af lortet 😐 Det var i torsdags, undersøgelsen, så i dag (mandag) ringer jeg til min læge, så vi omsider kan komme videre. Jeg havner i telefonslusen, hvilket jo er helt normalt, men beskeden "du er nu nummer 24", er ikke helt normal. Nå, det er vel influenza-sæsonen, der er gået i gang, tænker jeg. Efter en halv time, når jeg frem til "du er nu først i køen, og vil blive betjent af den næste ledige medarbejder". Da jeg har lyttet til den besked i et kvarters tid, knalder jeg "røret på" mobilen. Krafthelvede! Sundhedssystemet kræver edderbroderemig at man har er godt helbred og en stærk psyke. Ind i mellem virker det håbløst... som om man lige så godt kan ringe til en bedemand... hvad gør man, når sundhedssystemet er sygere end man selv er? Hvem...

Muligvis inspireret af filmen med Robert Redford og Paul Newman... I hvert fald må det være et af årets sidste bistik, som jeg pådrog mig for en uges tid siden. Pokkers til møgdyr! Man kommer gående i sine egne tanker og pludselig gør et eller andet hulens ondt nede hvor skoens hælkappe rammer akillessenen. Nå, men jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det midt på vejen, og der er kun et par hundrede meter hjem, så jeg halter videre. Da jeg er hjemme og får skoen af, er hele mit underben em smule hævet, og jeg piller en brod ud af huden ved hælen, En kæmpestor brod, syntes jeg. Nok fra en skorpion på størrelse med en lille hund! Cirka... Jeg troede bierne var gået i seng for vinteren, men et af bæsterne var åbenbart stået op, bare for min skyld! Røvhul!! Det har betydet en hel uge hvor jeg ikke kunne gå, uden en hel del smerter, for det har efterladt et sår lige præcis, hvor hælkappen hele tiden skraber mod huden. Av, hele tiden, av 😖😖 Så jeg har langt fra fået motioneret så meget s...

Som jeg tidligere nævnte at jeg skulle , var jeg til endoskopi-undersøgelse i går. Det var faktisk ikke spor sjovt. Det gjorde pænt ondt i mavsen. Som når man har rigtig dårlig mave. Til gengæld fandt de ikke noget, der var rigtig skidt. De sagde at der vist var et par interne hæmorider i endetarmen. Det anede jeg ikke, man kunne have, men der er heldigvis stadig mange lidelser, jeg ikke kender til 😀 Det var formentlig sådan en intern fætter, der var skyld i lidt blod i affyringen. I hvert fald fandt de ikke andet, og de var pokkers grundige, syntes jeg, da jeg lå der 😓 Min mave har det i øvrigt stadig lidt underligt, synes jeg. I morges var jeg til træning, og på vej hjem i FlexTrafik-bilen, begyndte jeg at blive lidt nervøs, grænsende til panisk, for det føltes som om en større leverance pressede sig på. Heldigvis nåede jeg hjem uden uheld, og det var direkte på potten. Hurtigt! Men det eneste der kom, var luft. I rigelige mængder 😎 Jeg har det stadig ikke rigtig godt, men bar...

For et par uger siden begik jeg en stor fejl - jeg kom til at kigge ned i tønden efter en dumpning, og der så jeg en pølle med noget rødt i. Mudderfukker! Blod i afføringen, lige hvad jeg mangler!! Ved nærmere inspektion, så jeg at det var sådan nærmest postkasserødt eller tomatrødt, men jeg havde ikke spist tomater i ugevis… Tilfældigvis havde jeg samme eftermiddag en aftale i lægehuset. En ny ung, og ganske køn lægedame, som jeg fortalte om oplevelsen. Hun jog straks en finger op i måsen på mig, ”tjekker lige for hæmorider”, sagde hun. Det var der ikke noget af. Så besluttede hun at jeg skulle sendes til undersøgelse på sygehuset. Det var jeg vel egentlig ikke så meget for, men hey, når en køn ung pige, som på første date, stikker fingeren op i måsen på mig, foreslår noget, så siger jeg altså ja, og tak! Hvad ville du selv gøre? Så på onsdag skal jeg på sygehuset. Endoskopi. Det bliver vist ikke behageligt. Har fået en pakke med ”tarmrens”, som jeg skal tage i...

Tæt på... 10.192 skridt om dagen!!! Pyh. det lykkedes... lige netop... over ti tusind skridt om dagen 😊 Det holder sgu hårdt i øjeblikket. Tror, jeg lider af efterårs sløvsind. Eller noget. I hvert fald har jeg svært ved at tage mig sammen til at gå. Også at gå 😀 Det bliver så noget i retning af 2,6 millioner skridt i år! Mon ikke jeg kan nå 3 millioner inden der er æbleskiver og klejner!

Jeg tænkte jo nok, det her kunne ende i lidt af en føljeton 😉 Min læge fik omsider henvist mig til den rigtige afdeling på sygehuset, men det hjalp ikke rigtig noget - der skete ikke en ski disse, så til sidst måtte jeg rykke lægen igen, og han rykkede så sygehuset, hvilket omsider medførte et svar: Du er henvist til ROS Neurol. Neurofys. Amb. på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Du har ret til, at din udredning begynder inden for  30 dage. Denne tidsfrist kan vi desværre ikke overhold e. Vi har derfor sendt din henvisning videre til vores samarbejdshospital Filadelfia i Dianalund. Du hører fra dem snarest. Beklager den besynderlige ombrydning af teksten - det skyldes at alle offentlige institutioner tilsyneladende insisterer på at misbruge Adobe Acrobat. Tåber! Pdf-formatet har krafthyleme aldrig været beregnet til mail!! Men det korte af det lange: Føljetonen fortsætter, og jeg er nu henvist til et privathospital. Jeg ved ikke rigtig om det er godt eller skidt, m...

Jeg har stadig min bil holdende i indkørslen. Siden min hjerneblødning har jeg kørt cirka 2 km i den - bare for at prøve. Jeg kunne med stort besvær betjene koblingen, men venstre hånd/arm kunne overhovedet ikke betjene blinklys etc. Så prøven gik som forventet, dårligt 😠 Jeg har så i længere tid kigget lidt på mulighederne for invalidebil, blandt andet læst, hvad kommunen skriver , hvilket jeg på ingen måde blev klogere af. Jeg tænkte, det måske bare er mig, der ikke forstår kommunalsk, så jeg spurgte jobkonsulenten - hun fattede heller ikke en bjælde af den tekst. Nu har jeg så bare sendt en ansøgning, så ka' de lære det 😈 næppe 😉 Så vidt jeg forstår, kan jeg regne med svar inden der er gået 24 uger! Besynderligt, ikke? Det er en ret simpel sag - der er ikke 17 eksperter, som først skal høres. Der er vel næppe mere end 1 times arbejde i sådan en afgørelse. 24 uger? Et halv år, minus 14 dage? Hvorfor ikke bare et halvt år? Hvad skal de sidste 14 dage mon bruges til? Nå,...

I går var jeg på "arbejde" for første gang. Det gik fint, jeg lavede vist ingen ulykker 😛 Og da jeg kom hjem, var jeg heller ikke specielt træt. Men jeg kan nok godt gå hen og blive grumme træt af FlæskTrafik. I går brugte jeg tre en halv time på transport - for at være arbejde i to timer. Hvis jeg selv kørte ville det tage 30-40 minutter. I morgen skal jeg afsted igen.

Det her kan nok gå hen og blive en historie i mange afsnit 😒 Som tidligere beskrevet mener min læge at jeg nok lider af noget så eksotisk som karpaltunnelsyndrom . Derfor henviste han mig den 27. juni til nærmere undersøgelse på sygehuset. Jeg ville høre nærmere (på E-koks). Den 18 juli mistede jeg tålmodigheden, og skrev til lægehuset: Doktor Quak mente jeg led af Karpaltunnelsyndrom og ville sende mig videre til Neurologisk på Køge, tror jeg. Det er efterhånden nogle uger siden og jeg har intet hørt. Så er noget gået galt, eller holder Neurologisk bare ferielukket? Dagen efter var der svar: Kære Karsten Henvisningen er sendt 27/6 og de har kvitteret for modtagelse samme dag. Du må gerne ringe og rykke for en tid på køge sygehus på tlf. 56-631500 og bede om at tale med klinisk fysiologisk afdeling. Du burde have fået en tid nu. Mvh Doktor Quak Den tyggede jeg så lidt på... irriteret... hvis sygehuset ikke engang kan finde ud af at modtage en henvisning, ...

Ja, altså ikke nyt udseende for mig ! Selvom onde tunger nok vil påstå, jeg godt kunne trænge... Nyt udseende for bloggen her. Tja, hvis du har været her før, og hvis du er bare halvt så kvik som du selv tror, så har du nok allerede opdaget ændringen 😈😎 Jeg fik klager fra den svagtseende del af befolkningen (min mor), og da den del af befolkningen mener den er vigtig for mig, så følte jeg mig nødsaget til at ændre til at udseende, som var tydeligere for trætte øjne 😉 Kom gerne med kommentarer. Er det bedre, dårligere, pænere, grimmere end en formand og en næstformand for Venstre som kysser 😨😬 Ja, undskyld det grimme billede, jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg måtte altså bare have det ud af mit hoved. I en fart!!

Stadig lidt sølle - det giver kun 9443 skridt om dagen. Jeg skulle jo gerne ramme 10.000 skridt om dagen, men det er sgu ikke så nemt, som det lyder. Nå, det er vel ikke så dårligt med 9443 skridt. Det er 657 skridt som mangler om dagen, og det gør nok ingen reel forskel for min træning. Men jeg synes der er en svagt nedadgående tendens over de seneste måneder, og det bekymrer mig lidt. Hvis jeg har svært ved at piske mig selv ud på vejene, når der er sol og varme, hvordan skal det så ikke gå, når det er halvmørkt med en isnende vind direkte fra Thule? Nå, men nu ikke så negativ! 9443 skridt er faktisk en lille sjat bedre end juli 😃 Og oktober bliver endnu bedre! Jeg kan mærke det på mit vand!! 😇 Nu må du have mig undskyldt; jeg skal ud at gå! Men først skal jeg lige drikke resten af min kaffe, tisse af, og nåh ja jeg har et brød til hævning - det skal lige i ovnen. Pyh, der er mange overspringshandlinger, der skal passes 😈

Traditionen tro strømmer det ikke ligefrem ind med information fra Jobcenter. Siden vi holdt møde med Datacon , har jeg ikke hørt et kvidder, så nu har jeg bare aftalt med Datacon, at jeg starter praktik/jobprøvning/whatever om 14 dage. Det meddeler jeg så Jobcenter på et eller andet tidspunkt 😐 Med andre ord, er jeg på vej tilbage til den store trædemølle 😀 Nå, det bliver nu nok meget rart, men jeg frygter lidt at det vil gå ud over min træning. Det er godt nok kun 2 dage á 2 timer om ugen, men når flæsktrafik skal stå for transporten, så vil den alene tage 2-4 timer hver dag (det tager normalt godt en halv time hver vej) - det vil nok ende med at stresse mig til vanvid 😒

Opdagede lige at skridtene for juli, bragte mig over 2 millioner skridt på totalen. Hvis hvert skridt er en halv meter (det er faktisk lidt mere), kommer jeg altså op på 1 million meter, eller 1000 kilometer! Det sguda vildt, ikke!?! Jeg spurgte lige mobilos - der er 1.209.9 km fra Herringløse til Paris. Men så skal man jo også hjem igen 😃😄😆 På den anden side, hvem gider tage hjem fra Paris? Hvis man skal gå?? Det er også gået hårdt ud over skoene. Den ene er knækket fuldstændig i sålen. Den anden er ved at været skåret helt igennem af min dropfodsskinne. Tror jeg vil kontakte bandagisten. Et service-eftersyn efter 2 millioner skridt, er vel ikke for meget, vel? 😉

Det er ikke for imponerende. Kun 9.326 skridt om dagen i gennemsnit 😒 Jeg har lidt svært ved at holde dampen oppe, synes jeg, men jeg har vist opdaget noget af problemet, for jeg er tilsyneladende begyndt at tage længere skridt. Det undrede mig at mine faste gåture ikke gav så mange skridt, som de plejede, så jeg tjekkede mit skridt! Eller i hvert fald længden på mine skridt. Sidst jeg tjekkede var de omkring 60 centimeter, men nu er det nærmere 70 cm. Efterhånden som jeg bliver stærkere og mere sikker på benene, bliver jeg åbenbart også dummere, for længere skridt betyder jo, at jeg skal gå længere før jeg rammer 10.000 skridt. Hvor dum kan man være... Måske er 10.000 skridt dagligt bare lidt for ambitiøst. På den anden side skal den slags vel være ambitiøst og ikke for nemt at nå. 10.000 skridt á 70 cm giver 7 km om dagen eller godt 200 km om måneden, eller 2.500 km om året, hvilket, pudsigt nok, svarer præcis til afstanden fra Herringløse til Langtbortistan. Så hvis jeg start...

Min læge mener, jeg lider af Karpaltunnelsyndrom (hvilket vist nærmest er en folkesygdom), Så lægen ville få mig indkaldt til undersøgelse på Neurologisk afdeling (vist på Køge Sygehus). Det er nu 3-4 uger siden og (surprise, surprise) jeg har ikke hørt en lyd siden. Jeg skrev så til min læge ("email-konsultation") for at høre om noget var gået galt, eller om Neurologisk afdeling bare holder ferielukket 😖 Min læge holder selvfølgelig selv ferie, men en af han ikke-ferieramte kolleger tjekkede sagen. Nu er deres elendige system gået ned, så jeg kan ikke se hendes svar: Det er simpelthen for åndssvagt. Det er det samme med E-boks - hver gang deres elendige systemer ikke fungerer, så har jeg ikke adgang til oplysninger, som kan være ganske vigtige for mig. Jeg forstår det ikke, hvorfor i hede hule kan de ikke bare sende mig en ganske almindelig mail, i stedet for al deres pjank og pjat. "Det går ikke Internettets mail-protokol er ikke sikker, og det er personfølsomm...

Man tænker tanker, når man går! Min bror har et par gange påstået, at virkelighedens Thummelumsen (Altså Gustav Wieds forbillede for figuren) boede i Herringløse, ligesom jeg gør. Det er Google nu ikke enig i, men... Jeg tænker at Thummelumsen nok bor i Herringløse nu 😉 Jeg er ved at være verdensberømt i byen her - Folk vinker og giver tommelfingeren op, når de kører forbi i bilerne. Det kan godt være jeg er en haltende særling, men jeg er hele byens helt egen særling 😃

Jeg har el-varme i huset, og når man har el-varme kan man få rabat på el-regningen. I praksis er det vist el-afgiften til staten, man får rabat på. Det er ikke noget, jeg har været opmærksom på. Antog vel at det var der styr på fra den forrige ejers tid, men så gik det op for mig, at det var der ikke. Jeg fandt en formular på ørsted.dk, som jeg skulle udfylde og sende den til kommunen, som så skulle attestere/godkende/noget formularen og returnere den til mig. Jeg udfyldte og sendte for et halvt års tid siden, og havde egentlig opgivet nogensinde at få et svar fra kommunen. Og man orker jo bare ikke at beklage sig til de klaphatte - så hellere betale for meget for strømmen. Det er sgu egentlig lidt skræmmende, ikke? Nå, men hvorom alting er, kommunale systemer er jo eksperter i langsom sagsbehandling, så de mister ikke bare en sag. Hvis en privat virksomhed ikke havde svaret på en sag i løbet af et halvt år, ville det være fordi de havde smidt sagen væk, men sådan foregår det ikke i...

Det er jo naturligvis min telefon, som tæller skridt for mig, men jeg har opdaget at den åndssvage lille tingest kun kan tælle, hvis jeg husker at putte den i lommen! For dælen da, hvad pokker skal al den teknologi gøre godt for, hvis jeg stadig selv skal tænke? Så virker det jo ikke!! Krafthelvede! I dag glemte jeg det igen, så nu mangler der cirka 5000 skridt i regnskabet. Spade! Med skovl på!!

Jeg er vist ved at være verdensberømt i Herringløse.  Når man tøffer rundt i byen et par timer hver dag, bliver der efterhånden lagt mærke til det. 10.000 skridt dækker meget af Herringløse  Jeg får mig jo også lige en lille snak, når jeg møder nogen på vejen. Der bliver tilsyneladende også vinket fra flere og flere af de biler, som kører forbi, men... tonede ruder... lyset der reflekteres i den skrå forrude... som regel kan jeg bare se en hånd der vinker - hvem hånden sidder på, har jeg ingen anelse om 😕

Ja ja, jeg ved godt at ordene "offentlig" og "logik" har det svært i samme sætning. Lidt ligesom "fisk" og "cykel" eller "Trump" og "velovervejet". Som tidligere beskrevet , syntes jeg at Flextur-tariffen for turen Herringløse-Allerød var lidt voldsom. Det kostede 162 kroner. FlexTrafik har 2 typer kørsel "Flextur Voksen" og "Flextur Handicap". Mja, der er vel også en "Flextur Barn", men det er ikke så aktuelt. Virksomhedskonsulenten fra JobCenter ville undersøge priserne, og efter et par dage vente hun tilbage, og sagde "Prøv med Handicap, det er vist billigere". Det gjorde jeg så, og det viste sig at så var prisen pludselig kun 77 kroner! Jeg anede ikke, der var prisforskel... Nå, men jeg bruger jo også FlexTrafik, når jeg skal til træning. Så nu fik jeg dollartegn i øjnene - mon der var penge at spare? Jeg plejer at bruge Voksen, når jeg skal til træning, og det koster 32 kroner. Je...

Ja, det tog lidt tid, før jeg fik taget mig sammen til at gøre status for juni. Sikkert fordi jeg vidste, det ikke var så kønt. 267.806 skridt for måneden eller 8.927 om dagen i gennemsnit. Det er ikke godt nok, vel? Tag dig sammen dit gamle fjols! Der er jo altid undskyldninger. Jeg havde noget bihulebetændelse i et par uger, men man går jo ikke med bihulerne! Og så har min sovende hånd faktisk generet mig en del, og selvom jeg jo ikke går på hænder, så skal jeg bruge hånden til at styre krykken. Og så videre og så bla bla, hunde har nøgne ører. Jeg har også fået en halvskidt start på juli, men nu er der ved at komme lidt fart på frikadellen igen. Fart on the frikadelle , som det hedder over there . Vidste du, for resten, at frikadel er en slags nationalret... i Holland? Den sidste uges tid er jeg kommet op over de 10.000 skridt, som enhver rask dreng og pige jo skal præstere som minimum. Jeg synes faktisk også, det går bedre med at gå 😀. Det virker som om, jeg har fået ...

I dag for der en djævel i mig. Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg skulle prøve at gå en tur med græsslåmaskinen (jeg tror nu, den kører for hurtigt for mig), så jeg skulle lige se om der var benzin i reservedunken i bilen. Jeg kom til at sætte mig bag rattet, og så kørte jeg lige en tur 😈 Bare en tur til busvendepladsen i nærmeste landsby og så tilbage igen. Det gik cirka som forventet, nemlig skidt 😏 Min koblingsfod fungerer stadig meget dårligt, så gearskift var et problem. Jeg gik i stå to gange, tror jeg, men den ene gang var min egen indkørsel, så skide være med det. Min venstre arm og hånd fungerer jo heller ikke, så... Men alt i alt, gik det som jeg forventede. Det der bekymrede mig mest, var om hovedet kunne følge med. Det kunne det! Men trafikken var jo heller ikke helt vildt stressende - tror jeg mødte to biler, og jeg kørte ikke ind i en eneste af dem!!

Jeg har en fætter, der hedder Leif. En rigtig fin fyr, som jeg desværre kun ser cirka en gang om året. Jeg kommer altid til at tænke på Leif, når jeg hører en reference til Monty Pythons film The Meaning of Life , og jeg ser altid et billede af min onkel og tante, som står med lille baby-Leif efter timer med baby-Leif-gråd og spørger opgivende hinanden "hvad i alverden er meningen med Leif?" Men det er naturligvis ikke den slags fis og ballade dette skal handle om, tværtimod, er det dybt alvorligt! Jeg vil såmænd bare fortælle at jeg har fundet svaret! Altså ikke på min onkels og tantes spørgsmål, men på Monty Pythons spørgsmål. Svaret er at blive bedre og få det bedre!! På alle måder, Blive bedre til at løse krydsord, bedre til at bestige bjerge, bedre til at elske din kone/kæreste/madamme. Bare blive bedre til alt det, du synes er svært. Også selvom det måske ikke giver mening for ret mange andre at bestige bjerge, eller at elske din kone. Men stille og roligt, I takt ...

Så er det (stort set) afklaret - jeg står overfor en ny, og glorværdig, karriere, som praktikant i Datacon! Eneste udestående er prisen på transport, for jeg opdagede at Herringløse-Allerød koster 162 kroner med FlexTrafik. "Gulp", ville Anders And nok sige😉 Planen er at starte med 2 dage á 2 timer om ugen. Det bliver så til 4 * 162 kroner om ugen eller cirka 2.592 om måneden - det er sgu dyrt at gå på arbejde. Især i forhold til lønnen for sådan en ulønnet stilling. Nå, virksomhedskonsulenten fra JobCenter ville søge om et tilskud til transport, men hun virkede ikke særlig optimistisk. Det vil jo også bare være rigtig kommunalt, ikke? Det er stort set hver gang et kommunalt initiativ bliver startet, så bliver det skrottet lige inden målstregen, fordi de sidste 4 meter er for dyre. For eksempel Trekroner Rehab , som jeg har boet på i flere omgange. Flot ny bygning, dyre møbler, kunst på væggene. Ingen terapeuter, sparet væk. Eller den genoptræning jeg går til i øjeblikk...

I går ringede "virksomhedskonsulenten" fra JobCenter. Hun havde simpelthen prøvet alt , og prøvet det flere gange, men det var ikke lykkedes at komme i kontakt med Datacon. Nu havde hun sådan set opgivet - kunne jeg ikke lige prøve at skabe kontakten? Man må jo beundre hendes tålmodighed og/eller vedholdenhed, for hvis det er 6 uger siden, hun gik i gang med at få fat i Datacon, og først opgiver nu... tja... boller fra Kohberg? Nå, men (mindst) 2 ting var gået galt Virksomhedskonsulenten modtog ikke de mail, som HR i Datacon sendte. Datacon har lige skiftet navn til Datacon Enterprise Solutions , og dermed er domænenavnet ændret fra datacon.dk til dces.dk. Jeg havde sagt til virksomhedskonsulenten at hun skulle skrive til hr@datacon.dk, hvilket virkede fint, men når HR så svarede, kom svaret fra hr@dces.dk. Jeg gætter på, dette fik Roskilde kommunes spamfilter til at blokere. Når virksomhedskonsulenten ringede direkte til HR, så var det naturligvis et ukendt nummer f...

Som tidligere beskrevet skulle jeg  en tur til lægen . Det var jeg så i går. Jeg har gennem længere tid døjet med at min hånd "sover", selvom resten af mig for længst er stået op. Det har plaget mig i årevis, for eksempel når jeg cyklede en tur, så sov min hånd efter en halv times tid, eller når jeg talte i telefon i længere tid (mor), så sov hånden også efter nogen tid. Nu er det så blevet til at hånden sover når jeg går en tur med krykken. Det er irriterende men til at leve med. Det store problem er, at min hånd også er begyndt at "sove" om natten. Det lyder jo meget naturligt, men når jeg falder i søvn i den forkerte stilling, så går der 10 minutter, så prikker og regerer det i min hånd, og så vågner jeg. Jeg skal ligge i en helt bestemt stilling, og min hånd skal være lukket, ikke åben. Og jeg bliver jo ikke liggende i den stilling ret længe, hvilket betyder at så prikker det i min hånd og så vågner jeg. Det er ret belastende. Jeg kommer ikke i den gode dybe ...

Så kom der mødeindkaldelse fra min nye  Job og fastholdelsesrådgiver. Telefonisk møde. Hun ringer 9. august klokken 10.00 - ikke klokken 10-ish, men klokken 10.00 om halvanden måned. Og selvfølgelig er det med de sædvanlige trusler: Hvis du ikke tager telefonen om halvanden måned klokken 10.00, så vil vi i henhold til paragraf dit stykke dat: Inddrage din ret til at bage snobrød i en måned. Lave din førstefødte til frikadellefars. Overføre Liberias statsgæld til dig. Din Nem-konto vil muligvis gå i minus. Tvinge dig til at høre Den knaldrøde gummibåd 14 gange i træk. De er rablende gale. Jeg har i 5-6 uger ventet på at de skulle lave en simpel aftale med min gamle arbejdsgiver. Jeg har ikke hørt et kvidder, og så pludselig: hvis jeg ikke tager telefonen om halvanden måned klokken 10.00, så bryder helvede løs. Og det eneste det handler om, er formentlig at den nye Job og fastholdelsesrådgiver vil præsentere sig selv. Ethvert normalt tænkende væsen, vil vel undlade at...

I dag ringede min sagsbehandler (kalder hun sig vist) i kommunen. Bare sådan en hvordan-går-det-samtale. Hun spurgte, meget naturligt, også til JobCenter og praktikplads . Det kom noget bag på hende at der intet var sket, Hvilket kom noget bag på mig - jeg mener, hvis en sagsbehandler ikke holder øje med den slags, gad vide, hvad hun så laver. Det er jo trods alt, det eneste, som (næsten) er sket i min "sag" i månedsvis. Nå, men hun ville prøve at tage fat i JobCenter, og trykke dem lidt på maven, så nu er der nok et par sygemeldinger på vej. Stress. Shit, skal vi passe vores arbejde? Jeg får stress!! Hm, så overvejede jeg en smiley, men jeg kan ikke finde på en grimasse, der kan passe. Nå, men hun kunne også meddele at jeg skulle have ny sagsbehandler. Gør nok ingen forskel, men hun var nu meget sød, hvilket hun også påstod at den nye er. Næsten alle i "systemet" er såmænd både søde og rare - hvis de var bare 10 procent så effektive, som de er søde og rare, v...

Tja, det er jo sådan set ikke fordi, der er nyt at berette om JobCenter, og det er præcis det, der er at berette. Som tidligere beskrevet , ville de jo gerne have mig i praktik, og det tog mig adskillige minutter at arrangere en praktikplads, hvilket åbenbart har gjort dem komplet rundtossede. Efter en fjorten dages tid ringede de fra JobCenter… de havde talt med en HR-medarbejder hos Datacon, men nu kunne de ikke lige huske, hvad det var hun hed, så de kunne jo naturligvis ikke få fat på hende igen. Jeg havde ellers sendt dem en mail med hendes navn, men...de fik hendes navn igen. Efter yderligere en uges tid fik jeg en mail fra Datacon - de kunne ikke komme igennem til trunten hos JobCenter - hun svarede hverken på telefon eller mail. Det er på en eller anden måde fantastisk, ikke? Nu er der gået fem uger med ikke en skid. Jeg aner ikke hvad status er, men jeg ved at, hvis jeg ikke reagerer på deres næste sindssyge henvendelse, så kommer jeg i fængsel, Mindst! Og jeg ved, at ...

I dag gik jeg, for første gang, mine daglige 10.000 skridt uden brug af kunstige hjælpemidler. Nej, jeg tænker ikke på doping. Desværre! Jeg tænker på kunstige, som i "mekaniske", altså for eksempel løbebånd. For første gang har jeg nået 10.000 skridt ved bare at vade rundt i kommunen. Mja, altså "kommunen" er måske et lidt stort ord, men jeg var faktisk ude på den anden side af byskiltet. Cirka 50 meter på den anden side. Det var næsten angstfremkaldende - det er måneder siden jeg har været så langt uden for byen uden at sidde i en FlexTrafik-tingest!

Det har været en lidt sløj måned. Jeg har haft nogle dage, hvor jeg ikke rigtig var på toppen, men alligevel er jeg kommet op på 318.549 skridt, så jeg holder snittet på lige over 10.000 skridt om dagen. Det er sgu da meget godt. Også selvom gennemsnittet kun er 10.275 skridt om dagen 😒 Nå, nu bliver det sommer, så bliver alt bedre. Jeg håber, jeg kan komme ud og spadsere lidt. Kigge på de kønne piger... nah… her er flere kønne heste og køer, end kønne piger... én af ulemperne ved at flytte på landet 😎

Jeg påstod at tidsbestilling hos lægen altid resulterede i en tid om tre uger . Dette er naturligvis  en helt urimelig, forkert og grundløs påstand! Nu har jeg bestilt en tid, og det viste sig at blive til om fire uger 😈

Lyder nærmest som en roman af John le Carré, ikke? Tyrkeren der blev varm, historien om den store intrige i Istanbul, som førte til Attentatet i Sarajevo og Første Verdenskrig . Cirka 😉 Jeg skrev tidligere om at jeg havde taget en kold tyrker , og skruet ned for det smertestillende. Det gik ikke for godt. I starten var det fint, men smerterne blev stille og roligt være, så nu er jeg tilbage på samme niveau medicinering, som før. Mit problem er nok lidt, at jeg har tre smertekilder i nogenlunde samme område: Operationen i ryggen. Så vidt jeg ved, er en hel (lænde-)ryghvirvel blevet fjernet og erstattet med fittings fra Silvan, så der er naturligvis diverse smerter. Mit tryksår øverst på venstre balle. Det er sådan set helet fint op, men det var så dybt at både sene og knogle var blottet. Det giver vist en slags fantomsmerter. En nerve sidder i klemme i ryggen. I det område hvor jeg blev opereret. Det havde jeg også inden operationen, og det var vist dette der var hovedårsagen t...

Jeg har vist efterhånden været på de fleste af regionens sygehuse, og det har været pænt forvirrende ind i mellem. For et par dage siden opdagede jeg, at alle journalnotater fra hospitalerne kan ses på sundhed.dk. Så jeg gravede mig lige gennem journalerne, og lavede en kort  kronologi - bare så jeg selv kan holde nogenlunde styr på sagerne 😊

Den logik der ligger til grund for ergoterapi, har undret mig ved så godt som alle de ergoterapeuter, jeg har været "udsat for". Jeg kommer med en lammet venstre side - en venstre arm og hånd som jeg stort set ikke kan bruge - og så siger ergoterapeutens logik, at det vigtigste i denne verden er, hvordan jeg laver kartoffel-porre suppe! Det kan godt være (det er helt sikkert), jeg ikke ved ret meget om ergoterapi, men efter mange år som programmør, så ved jeg sgu noget om logik, og den eneste logiske måde at angribe genoptræning, er at tage udgangspunkt i det som virker, men det sker ikke, tværtimod har flere ergoterapeuter fokuseret på at træne mine fingre, hvilket ikke giver logisk mening. Hvis jeg træner mine fingre intensivt 8 timer hver dag i 4 år, så kan det da godt være, jeg ender med fingre som en professionel pianist, men mine fingre vil stadig være ubrugelige, for så længe min skulder og albue ikke virker, vil jeg ikke kunne få fingrene ned til tangenterne. Hvorfo...

I går, da jeg sad på potten, lød det pludselig som om en plæneklipper startede lige uden for vinduet. "Nå, det er vel inde hos naboen," tænkte jeg, men så kunne jeg se nogen gå frem og tilbage udenfor det "frostede" vindue. Det blev altså mystiskere og mystiskere, så jeg fik hevet bukserne op, og kom ud for at se, hva' i hede hule, der foregik. Det viste sig at være naboens nabo (og vores lille grundejerforenings formand), som gik og kedede sig lidt derhjemme, og så mente han at jeg trængte til en klipning. Eller at mit græs gjorde. Efter klipningen delte vi naturligvis et par bajere, og så fortalte nabonaboen, at han var blevet fritstillet for nogle måneder siden, og nu bare gik og ventede på at starte på det næste job. I mellemtiden kunne han jo lige så godt slå noget græs. Folk er sgu så søde. Selv folk, som kender mig, er søde. Underligt nok. Måske er universet alligevel slet ikke så ondt i sulet 😄

Sidst på efteråret måtte jeg opgive at plukke æbler. Det var ellers et fantastisk æbleår, som følge af den helt vildt fantastiske sommer. Jeg tænker, hvis det er  global opvarmning, så lad os brænde noget mere! Og hvis havene stiger, fint, så er der kortere til stranden!! Nå, men det var et sidespring... Jeg måtte opgive at plukke æbler fordi mine ankler var så svage, at jeg hele tiden vred om på dem i det bløde græs. I dag gik jeg årets første tur rundt i haven på græsset, og det gik fint. Ingen ballade med svage ankler. Græsset var endda ret langt, så der var vildt ujævnt, næsten så ujævnt som alperne 😉 Jeg har også trænet ankler ret intensivt, ved at vandre hvileløst rundt i huset. På kryds og tværs, rundt og kigge ud ad alle vinduer. en rute på cirka 160 skridt med masser af retningsskift. I teorien kan man jo godt træne retningsskift på et løbebånd, men de fleste holder ret hurtigt op med det 😉

Jeg har efterhånden været på morfin i længere tid end, hvad godt er. Man bliver afhængig af det skidt. I går besluttede jeg at tage en kold tyrker. Mest for at se, hvad der ville ske. Ville jeg få smerter? Eller abstinenser ? Den gode nyhed er: ingen smerter! Til gengæld var der ingen mangel på abstinenser. Især pludselige anfald af mylderbæ, hvilket er noget lort, bogstaveligt talt, når man ikke bevæger sig så hurtigt. Og mine øjne løb, og min næse, og jeg havde det bare i det hele taget skidt, så det endte med at jeg nappede en pille, hvilket hjalp på det hele. Nå, jeg er på 4 piller á 10 mg, så vidt jeg husker, om dagen. Det skærer jeg ned til det halve. Fra nu. Så ser vi. Det var i øvrigt ikke fordi jeg følte nogen trang efter morfin - jeg havde det bare småskidt. Om et par uger, kan jeg sikkert prøve en kold forvokset piphans igen. Så burde abstinenserne vel blive mindre. Nå, men ingen smerter efter halvandet døgn uden morfin. Super.

I går var jeg til møde i Jobcenter. Jeg var indkaldt med de sædvanlige trusler om verdens undergang, hvis jeg ikke mødte op. Så det gjorde jeg. Du behøver ikke takke mig. De ville gerne have mig i jobpraktik/jobprøvning/noget. Det var fint med mig. De blev nu noget lange i spyttet, da jeg meddelte at det eneste jeg kunne finde ud af, var computere af høj-oktan-slagsen, altså servere. Uha, it er godt nok en svær branche! Mente de bestemt. Jeg syntes nu ellers, jeg hele tiden læser om mangel på it-folk af enhver slags. Det viste sig da også at problemet i virkeligheden var, at de intet ved om it-branchen. Og det skyldes jo nok at ingen i it-branchen ville få den vanvittige tanke at benytte Jobcenter for at få besat en stilling 😎 Nå, men da jeg kom hjem, skrev jeg til min gamle direktør, og i dag kom vi så langt, at bolden ligger hos Jobcenter, som bare skal kontakte Datacon for at få lavet en aftale. Og det var så endda på trods af at den gamle nok havde travlt i dag . Tak for det. ...

Dadadadong. Dadadadong. Her er London. Det meddeles netop nu... Så skete det, jeg er blevet skridtmillionær!! Ved middagstid i dag rundede jeg skridt nummer 1 million, og der var ikke et øje tørt. Balloner og trompetfanfarer og hele pibetøjet. Eller... der var ikke en skid, for jeg havde egentlig overset at det ville ske i dag 😁 Nå. men det var så den første million, og det skulle jo være den sværeste, siges det - det håber jeg sgu er rigtigt. Nu bliver det ned ad bakke! Med mindre en eller anden tåbe finder på at jeg skal have et nyt og lige så vanvittigt mål 😎 Indtil videre fortsætter jeg bare med mine daglige 10.000. Og lidt gymnastik med den dårlige arm.

Du skal ikke opgive, der er håb for din hjerne!  Vi får nye hjerneceller hele livet ! Reddede jeg lige din dag?

Vi har haft moms på 25 procent, lige så længe som nogen blondine kan huske. Nu må det stoppe! Lad os hæve satsen til 26 procent. Jeg tror det kan betale sig med emoms !!

Det er lige gået op for mig... ja, ja, jeg er ikke så hurtig... min kampagne for at nå 1 million skridt har strakt sig over februar, marts og april, hvilket må være knap 90 dage. Jeg har altså holdt et gennemsnit på en sjat over 10.000 skridt om dagen i næsten 90 dage! Tag lige den, dit sløve læs, det er garanteret langt mere end, hvad du har præsteret 😀 Undskyld, men det er ikke så tit, jeg har noget at prale med nu om stunder, så det skal da udnyttes 😀 Jeg så i øvrigt lige en udsendelse på DR om en fyr. der hed Richard om som havde haft en hjerneblødning, langt voldsommere end min:  My Amazing Brain: Richard's War (hvis udsendelsen ikke længere er tilgængelig på DR, kan Google sikkert finde den et andet sted.) Det der slog mig ved udsendelsen var mest, hvor meget hjælp han fik til genoptræning. Jeg blev helt misundelig. I øjeblikket træner jeg 2 halve timer om ugen. en halv time med fysio og en halv time med ergo. Det er rablende - de kan nærmest ikke gøre andet end komme m...

Jeg holder minsandten snittet på lige over 10.000 skridt om dagen. Selv jeg er overrasket 😉 Grand total kommer dermed op på 902.626 skridt. Meget skal gå galt, hvis jeg ikke skal nå millionen inden Sankt Hans. Jeg er allerede godt i gang med at begå hybris , og overveje hvad mit næste mål skal være. Det oplagte ville vel være en million skridt uden krykken inden nytår, men det er ret svært at holde balancen når kun én arm og halvandet ben virker som de skal - især hvis man skal gå ude i terrænet, og det ville jeg godt, for jeg er ved at være lidt træt af udsigten fra mit løbebånd 😑 Næste mål skal nok lige overvejes lidt nærmere (måske noget med min arm).Og så kan fru Nenesis sgu bare komme efter mig, som hun synes - jeg trænger efterhånden til at slås med en laber blondine! De 10.000 skridt om dagen, vil jeg selvfølgelig forsøge at fortsætte med, men skridtene "koster" mig cirka 2 timers gang om dagen, plus vel mindst en times hvil. Inden længe vågner Jobcenter sikke...

Jeg tænker hverken på Otis Redding eller Aretha Franklin , men... Som jeg skrev  sidst , var jeg selv overrasket over, hvor vred jeg var blevet på hjemmeplejen. Det var jo ikke ligefrem et mord de havde begået. Jeg har filosoferet lidt over det, og jeg tror, det handler om respekt, eller manglen på samme. Som vi nok hurtigt kan blive enige om, er der kun én fællesnævner for offentlige institutioner og systemer: de er nogle røvhuller! 😉 Mja, ok, det mener jeg ikke (helt), men de har absolut ingen respekt for os, som er både deres kunder og deres arbejdsgivere! Det begynder allerede ved E-boks, som efterhånden er der, hvor al kontakt med det offentlige begynder. Der kommer en "mail", som man typisk ikke kan svare på. Det er fantastisk, ikke? De udnytter ny teknologi til at tage skrankepaveriet til helt nye, hidtil uopnåelige højder. Før i tiden skjulte de sig kun bag en skranke - nu sidder de bag hele Internettet med firewalls, Center for Cybersikkerhed , FE og Fanden og han...

Jeg har noget rødt halløj på benene. Jeg har sådan set haft det i årevis, men som en rigtig mand er jeg aldrig gået til lægen med det. I øjeblikket går jeg jo til lægen med så meget andet, så jeg fik endelig spurgt til dette også. " Ringorm ", mente han! Jeg så nok lidt forskrækket ud, for han tilføjede hurtigt at det ikke har noget med orm at gøre, "det er noget svamp i huden, som man typisk får fra kæledyr." Jeg fik ordineret noget salve, men når man ikke rigtig kan bruge venstre halvdel af kroppen, kan det være svært at påføre sig selv salve, så lægen ville ordne det sådan at hjemmeplejen kom og hjalp med det. Ganske rigtigt. Et par dage senere ringede telefonen. - "Hej, du taler med Else Englefjært fra hjemmeplejen," (bare rolig, navnet er opdigtet) "jeg skal hjælpe dig med noget salve i aften. Hvad tid går du i seng?" Jeg fortalte at jeg nok gik i seng omkring klokken 22, så vi aftalte at hun skulle komme omkring klokken 21.30, hvilket v...

Jeg havde egentlig glemt mit nye motto. Kort efter min hjerneblødning, mens jeg stadig var indlagt, besluttede jeg at mit motto fremover skulle være hvis du ikke prøver det umulige, lærer du aldrig at udføre mirakler! Det var selvfølgelig halvt (mindst) i sjov, og den tid står generelt lidt tåget for mig, så jeg havde egentlig glemt alt om det motto, men for et par dage siden mindede et eller andet mig om det. Lige efter hjerneblødningen kunne jeg ikke engang sidde på kanten af en seng uden at vælte, og jeg var ikke i nærheden af at kunne stå på benene. I går var jeg ude at gå en tur på cirka en kilometer. Det er selvfølgelig ikke noget mirakel. Mirakler overlader jeg til Jesus og religiøse tosser. I mit tilfælde er der kun tale om stædighed og hårdt arbejde. Og en lille portion vilje til at prøve det umulige. Det minder mig om en vits/anekdote om en golfspiller som igen-igen, havde lavet et fantastisk slag, som lige netop trillede i hul, hvorefter hans modspiller udbrød,   - ...

Forestil dig koncerthuset i Stockholm under uddelingen af nobelpriser. Der er et bjerg af hjernekapacitet i rummet! Og tænkt så på, hvor der er et bjerg, må der også være en dal. Den dal har jeg opdaget. Det er hjemmeplejen i Roskilde Kommune! Der er edderbroderemig langt mellem hjernecellerne i det foretagende. For en uges tid siden havde jeg besøg af en ergoterapeut, som skulle høre til, hvordan jeg har det med det hele. Så jeg fik endnu engang spørgeskemaet, som tidligere beskreve t, hvilket selvfølgelig pirrede min irritation over situationen, så jeg fortalte at det behøvede hun ikke spilde min tid med, der skulle bare "kryds i den midterste ved alle spørgsmål", det forvirrede hende lidt, hvilket ikke var svært at gøre. Jeg spurgte så, hvad de egentlig bruger svarene til. - "Jamen, vi skal jo holde øje med, hvordan det går med dig." - "Kig lige på spørgsmålene," sagde jeg så, "mine svar vil kun ændre sig i to tilfælde. Enten sker der et mirak...

Den havde jeg ikke lige set komme... jeg øgede min hastighed på løbebåndet, og det har betydet at mine skridt er blevet længere. Ganske almindelig høkerregning for burhøns siger at så skal jeg gå længere for at opnå mine daglige 10.000 skridt. Det må man da kunne kalde en uhensigtsmæssig bivirkning ! Og man kan nok ikke få en pille imod det. Krafthelvede 😠 Til gengæld er mine vandreture måske ved at bære frugt på en eller anden måde. Der er muligvis ved at blive skabt nogle nye forbindelser mellem nogle neuroner! Eller noget. Når man går så løfter forfoden, ved afslutningen af hvert skridt, kroppen lidt op og afslutter skridtet med at sparke lidt bagud. Den funktion har jeg manglet, men tilsyneladende er  den ved at dukke op igen. Jeg kan bare ikke helt styre det, og når det der sidste spark så kommer, kommer det som en overraskelse, og for lidt siden var jeg ved at stå på røven på løbebåndet fordi jeg pludselig og uventet blev sparket lidt ekstra fremad ved afslutningen af et ...

I går var jeg for første gang ude at gå en tur in the wild , hvilket vil sige en tur op og ned ad vores lille vej, som er 100-150 meter lang! Det var episk! Der vil  blive skrevet sange om det!! Eller noget 😈 Og som om den præstation ikke var nok, til Braking News på altid seriøse og troværdige TV2, så toppede jeg det lige ved at øge mit standard-tempo på løbebåndet fra 3,0 km/t to 3,5 km/t. Det er en forøgelse på hele næsten rundt regnet knap 17 procent! Det kører for Ole Bent ! 😎 I dag fortsatte jeg med det voldsomme tempo på løbebåndet, og tog jeg samme tur på vejen, og mon ikke jeg i weekenden vover mig længere ud i storbyen, Herringløse? Det skal bare ske med lidt forsigtighed, for man kan godt blive overfaldet af de vilde blomster i vejkanten! De kan være noget så grumme! Først spænder de ben, og så... gys...

Mit gangbånd siger, det skal smøres! Mja, det er vel nærmest glidecreme, det vil have. Noget silikonebaseret stads, som skal på undersiden af selve båndet, så det glider pænt henover "karosseriet". Men det er sådan set ligegyldigt - det interessante er, det vil smøres fordi jeg har gået 300 km på det. På cirka 2 år, så det er vel ikke så imponerende. Til gengæld er jeg lidt stolt af at januar og februar står for knap 140 km af de 300. Der er ved at komme liv i frikadellen!! 😇

Så er kontoen for marts gjort op, og jeg kom op på 308.283 skridt for måneden. plus de 5-10 tusind skridt, som Google Fit snød mig for, da den hang forleden dag. Jeg er godt tilfreds. Jeg har "syndet" et par dage, hvor jeg har præsteret mindre end de hellige 10.000 skridt, til gengæld har jeg så åbenbart overpræsteret på andre dage, så gennemsnittet endte på lige over 10.000 skridt om dagen. Det er go'kendt! Grand total bliver så 582.309, så jeg er godt halvvejs til mit mål om 1 million skridt inden Sankt Hans! Mon ikke jeg når det 😉 I går tog jeg hævn over Google Fit , og viste hvem der bestemmer! Jeg kom op på 16.116 skridt! Og denne gang turde den lille lort ikke andet end at registrere hvert eneste skridt!! Tror jeg, naivt... det er jo mobilos der bestemmer - det ved enhver 😀

Jeg satte ny highscore på løbebåndet i dag! 4 km!! Dertil kommer så min sædvanlige hvileløse vandring rundt i huset - på kryds og tværs, rundt og kigge ud ad alle vinduer, en tur på cirka 160 skridt, som jeg tager adskillige gange hver dag. Nok  mindst 20 gange hver dag - det skulle gerne styrke led og muskler med en masse retningsskift. Retningsskift kan i princippet godt trænes på et løbebånd, men de fleste opdager relativt hurtigt at det gør ondt... Nå men ny highscore... så skulle jeg jo lige tjekke Google Fit på mobilos, for at se, hvor mange skridt det nu kunne være. Mudderfukker, den rådne app, var gået i baglås ved godt 4000 skridt, og nægtede at registrere mere før jeg genstartede telefonen... Man bliver træt! Det mindede mig om en tekst, jeg skrev i et tidlige liv (i 2013) med titlen Computere! Læs den her . Selvom det var i et tidligere liv, så har intet vist forandret sig.

Det irriterer mig hver gang! Så godt som alle træningsmaskiner prøver at fortælle hvor mange kalorier man forbrænder, men de angiver det næsten altid i kcal , hvilket er noget fordrukkent sludder. Uanset hvad diverse selverklærede "eksperter" påstår, så kan kcal sgu ikke betyde andet end kilokalorie - at påstå andet er at bevise sin egen uvidenhed! Hvis man googler lidt rundt efter cal og kcal, så finder man noget om at der findes store kalorier og små kalorier, der  skal angives som henholdsvis K og k (eller C og c på engelsk), hvor store K svarer til 1000 små k. Man kan også finde frem til at "fødevarekalorier" altid skal angives som K, altså 1000 k, hvilket er vanvid, og formentlig opfundet af en eller anden marketingafdeling fordi 300 K lyder bedre  og sundere end 300 kilokalorier. En kalorie er og bliver en kalorie, og der findes edderbroderemig ingen kalorier, som er større end andre kalorier. Hold så op med det vrøvl!! I virkeligheden bør vi jo slet ikke...

Jeg havde besøg af fodterapeuten, og hun fik snittet min storetånegl lidt til, så nu går det bedre i min sko. Men for dælen, den sved, den behandling. Jeg tror Al Qaeda (eller CIA) må kunne bruge fodterapeuter som tortureksperter!

Shit, der er krise i min venstre sko. Min storetå og min dropfodsskinne kæmper om pladsen. Det er lidt ligesom i Dodge City ved middagstid, når sheriffen meddeler skurken at this town aint big enough for the both of us, draw! Og så flyver kuglerne. Dog flyver der ingen kugler i min sko - så ville den vel også bare blive utæt... Men for dælen sådan en nedgroet negl, kan mærkes, og det sætter lidt en begrænsning på  mine udfoldelser. I går nåede jeg kun op på omkring 5000 skridt, og i dag bliver nok ikke meget bedre. Jeg hader dropfødder 😠

Mit første styrt, siden jeg kom hjem fra hospitalet. Ikke noget alvorligt, bare latterligt 😉 Lige efter min hjerneblødning, stadig indlagt, ville en læge høre "hva' syn's du selv?" - altså hvordan oplevede jeg selv min situation. Jeg forklarede at jeg følte at mit standardbibliotek var blevet ryddet. Vi dyr har hjernen fuld af standardprocedurer, som træder i værk uden at vi tænker over det. Hvis vi får et lille skub fra venstre, så løfter vi automatisk venstre arm, og genvinder derved balancen. Hvis noget er ved at ramme os i hovedet, så flytter vi hovedet. Og så videre. En hel masse små procedurer, som "kører på rygraden". Jeg kaldte det et standardbibliotek, men det er nok bare en gammel erhvervsskade. Problemet er sikkert at alle de her standardprocedurer, involverer både højre og venstre del af kroppen, henholdsvis venstre og højre del af hjernen, og min ene halvdel fungere ikke. Derfor dutter standardbiblioteket heller ikke, er min teori. En af de ...

Første gang jeg passerede 10.000 skridt på et døgn, var tredje februar, hvorefter mit mål ændrede sig til 1 million skridt inden Sankt Hans. Siden er jeg kommet op på 274.026 skridt, påstår Google Fit. Jeg ved ikke hvor meget man kan stole på den lille fyr, men jeg har forsøgt at tælle selv et par gange (korte perioder), og de gange har jeg været nogenlunde enig med Fit. Næste gang jeg skal sætte et nyt mål, må jeg sgu finde på noget mere festligt end at gå - det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Et tag i skridtet er bedre end ti skridt på taget! Eller på løbebåndet !!

Ifølge Google Fit er jeg kommet op på at træne 10.000 skridt næsten hver dag, hvilket var mit mål. Mine mål er bevægelige, og har straks ændret sig til "1 million skridt inden Sankt Hans". Det lyder nok vildere end det er, for en million skridt er jo "kun" 100 dage á 10.000 skridt, og inden månedens udgang burde jeg ligge pænt over en kvart million skridt, så det burde ikke være et problem at nå til Sankt Hans 😎

Hjernen, skader på samme, og genoptræning efter, er noget man ikke ved særlig meget om. Derfor er det naturligvis ekstremt vigtigt med præcise, objektive og reproducerbare observationer og målinger. Så man undres når fyssen præsenterer et spørgeskema i stil med: 1. Jeg klarer min daglige personlige hygiejne   a. uden problemer, b.med visse problemer, c. slet ikke 2. Jeg klarer min daglige madlavning   a. uden problemer, b.med visse problemer, c. slet ikke Og så videre. 10-15 spørgsmål, tror jeg. Hvis nogen svarer andet end "den i midten" til bare ét af spørgsmålene, så må vedkommende have været vind og skæv. Fyssen forstod vist ikke engang, hvorfor jeg blev lidt irriteret, og syntes at hun spildte vores tid. Jeg tror oven i købet, det var tredje gang jeg blev udsat for den "test". Det akademiske niveau er sgu ikke altid lige imponerende i kommunens rehabilitering. I tidens løb har jeg været gennem en del af den slags "undersøgelser", hvor je...

Tidligere i dag ryddede jeg lidt op på harddisken, og blandt gammel porno og lignende fandt jeg denne tekst , som jeg skrev for nogle år siden for min daværende arbejdsgiver, Datacon A/S . Det er seriøst morsomt, hvis jeg selv skal sige det - grinede højlydt da jeg genlæste det - måske fordelen ved en hjerneskade: man kan grine af ting en gang til 😂 Hmm, gad vide om ikke man kan finde samtlige afsnit af Blackadder og Fawlty Towers på Youtube?

Det er jo heeelt vildt - jeg er i stand til at gå så langt at det har givet en vabel. Av, men uden tvivl den bedste vabel nogensinde 😎 Desværre er planen om 10.000 skridt om dagen så sat på pause en dags tid eller to

Neuroplasticitet. Vi har vel alle hørt det der med at hjernen ikke kan ændre sig- hjernen udvikler sig indtil puberteten eller noget i den stil, ikke sandt? Det ved enhver, jo! Derefter går det kun nedad bakke for de små grå. Men enhver, med bare en halv hjerne, kan jo regne ud, at det naturligvis ikke kan passe. For hver gang vi lærer noget nyt, eller lagrer et nyt minde i hukommelsen, så må et eller andet jo have ændret sig i hjernen. Elementært, ikke sandt Watson? Hvis du gerne vil ændre din hjerne, så brug et kvarters tid på at se denne TEDx: After watching this, your brain will not be the same . I hvert fald satser jeg på at hjernen kan ændres. Det skal da i hvert fald prøves. Det eneste problem, er, at hjernen ikke er så klog, som den tror, så når jeg skal lære at bruge min lammede venstre side igen, skal der en uhyggelig masse gentagelser til. I øjeblikket er jeg lige kommet til et niveau, hvor jeg faktisk kan gå. Jeg går hverken godt eller pænt, men jeg går godt nok til...