Den logik der ligger til grund for ergoterapi, har undret mig ved så godt som alle de ergoterapeuter, jeg har været "udsat for". Jeg kommer med en lammet venstre side - en venstre arm og hånd som jeg stort set ikke kan bruge - og så siger ergoterapeutens logik, at det vigtigste i denne verden er, hvordan jeg laver kartoffel-porre suppe!
Det kan godt være (det er helt sikkert), jeg ikke ved ret meget om ergoterapi, men efter mange år som programmør, så ved jeg sgu noget om logik, og den eneste logiske måde at angribe genoptræning, er at tage udgangspunkt i det som virker, men det sker ikke, tværtimod har flere ergoterapeuter fokuseret på at træne mine fingre, hvilket ikke giver logisk mening.
Hvis jeg træner mine fingre intensivt 8 timer hver dag i 4 år, så kan det da godt være, jeg ender med fingre som en professionel pianist, men mine fingre vil stadig være ubrugelige, for så længe min skulder og albue ikke virker, vil jeg ikke kunne få fingrene ned til tangenterne. Hvorfor er det så svært at forstå? Det burde da være logik for høns, ikke?
Jeg har en smule kontrol over min skulder, så det logiske må da være at starte her. Altså fintune det jeg faktisk kan med skulderen, og samtidig udvide funktionaliteten. Når skulderen efterhånden er nogenlunde brugbar, kan man gå i gang med albuen, og når albuen er nogenlunde brugbar, kan man gå i gang med håndleddet, og først derefter giver det mening at gå i gang med fingrene.
De fleste ergoterapeuter er kvinder. Hvad kom først, høns eller logik?
Ansvarsfraskrivelse: det har på intet tidspunkt været min hensigt at fornærme høns (dem med fjer på) 😈
Det kan godt være (det er helt sikkert), jeg ikke ved ret meget om ergoterapi, men efter mange år som programmør, så ved jeg sgu noget om logik, og den eneste logiske måde at angribe genoptræning, er at tage udgangspunkt i det som virker, men det sker ikke, tværtimod har flere ergoterapeuter fokuseret på at træne mine fingre, hvilket ikke giver logisk mening.
Hvis jeg træner mine fingre intensivt 8 timer hver dag i 4 år, så kan det da godt være, jeg ender med fingre som en professionel pianist, men mine fingre vil stadig være ubrugelige, for så længe min skulder og albue ikke virker, vil jeg ikke kunne få fingrene ned til tangenterne. Hvorfor er det så svært at forstå? Det burde da være logik for høns, ikke?
Jeg har en smule kontrol over min skulder, så det logiske må da være at starte her. Altså fintune det jeg faktisk kan med skulderen, og samtidig udvide funktionaliteten. Når skulderen efterhånden er nogenlunde brugbar, kan man gå i gang med albuen, og når albuen er nogenlunde brugbar, kan man gå i gang med håndleddet, og først derefter giver det mening at gå i gang med fingrene.
De fleste ergoterapeuter er kvinder. Hvad kom først, høns eller logik?
Ansvarsfraskrivelse: det har på intet tidspunkt været min hensigt at fornærme høns (dem med fjer på) 😈
Kommentarer
Send en kommentar