Gå videre til hovedindholdet

Blodtrykskage

Det lyder måske ikke så lækkert, og bageren ville nok sælge dem i cirka lige så store mængder som han ville sælge moderkager.
Når man har været udsat for sådan noget som en hjerneblødning, er det vel naturligt at man bagefter tænker "hvorfor" og "kunne jeg have gjort noget for at undgå det". Det har jeg selvfølgelig gjort, men der er vist ikke rigtig noget oplagt, at holde øje med. Da jeg selv fik min hjerneblødning, var jeg nok i bedre form end jeg havde været i årevis. Som de fleste rigtige danskere var jeg selvfølgelig lidt overvægtig, men levede egentlig rimeligt sundt, synes jeg.
Den eneste dårligdom jeg kommer til at tænke på er, jeg var sygemeldt med stress lige inden hjerneblødningen. Blodtryk? Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvad mit blodtryk var i tiden op til "katastrofen", og de fleste har det vel på samme måde - blodtryk får man kun tjekket hvis man går til lægen på grund af et eller andet banalt, og lægen gerne vil virke effektiv, og derfor lige snupper et blodtryk. Man kan snildt få en hjerneblødning uden at have forhøjet blodtryk, men ofte er der en sammenhæng. Jeg finder aldrig ud af, hvad mit blodtryk var, så jeg finder heller aldrig ud af om jeg kunne have gjort noget forebyggende.
De fleste får nok tjekket blodtryk lige så ofte, som jeg gjorde, altså cirka aldrig. Ved du hvad dit blodtryk er?
Derfor ideen om blodtrykskage. Du skal overtale din nærige afdelingsleder til at investere i et blodtryks apparat. De koster nogle få hundrede kroner, så det er vel ikke helt surrealistisk. Derefter måler hele afdelingen blodtryk hver fredag. Højeste blodtryk skal give kage! De første par gange bliver det så ulideligt spændende at alles blodtryk er enormt, men derefter normaliseres det vel 😃
Jeg tænker at også andre dårligdomme kan afsløres på denne måde, for eksempel stress og overvægt. Ja, blodtrykskage er den eneste kage, der hjælper mod overvægt!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det korteste kærlighedsdigt?

Der findes meget lidt, der er lige så kedeligt som et løbebånd. Man kan underholde sig med lidt musik og ved at lade tankerne flagre lidt tilfældigt rund. I dag hørte jeg en af mine gamle helte C. V. Jørgensen, som i en sang synger noget med smerte og hjerte. Sikkert ironisk. Det fik mig til at tænke, at det vel var det mest brugte rim på dansk, og hvad rimer ellers på hjerte og smerte? Så nu er jeg også blevet digter. Hvem skulle have troet det? Hjerte, smerte Så ka' du lær' det! Gå hjem og læg dig HC And! 😎

Godmorgen hånd 7

Historien som ikke vil stoppe. Røvhuller med røvhul på. Hjemmeplejen reagerede aldrig, så nu er operationen aflyst. Hvis jeg bliver opereret i højre hånd, og sendt hjem, kan jeg jo ikke engang betjene nøglen til min hoveddør, så det eneste jeg kan er, at sætte mig i carporten og håbe på kun svag nattefrost😒 Hvad gør man, når sundhedsvæsenet er sygere end man selv er? Jo, man bliver træt, man bliver krafthelvedes træt, lang ind i sjælen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træt jeg er af det system. Hele Alfred Nobels samlede produktion af dynamit og lignende stoffer vil ikke være nok til at kurere sundhedsvæsenet. Det kommer aldrig, aldrig, aldrig til at virke. De mangler 1000 sygeplejersker? Gu gør de ej! flere ansatte, som heller ikke kan finde ud af en skid, gør kun problemerne større! De mangler hjerner, gør de! Omkring 50.000 af dem!! Har lige talt med sekretæren på mit lokale lægehus. Det er min praktiserende læge, som har henvist mig til operationen. Hun ville få lægen ...

Musekrig

En fornøjelserne ved at bo på landet om vinteren er mus! Mudderfukking møgmus!! De seneste dage har jeg kunnet høre en mus pusle rundt, så jeg støvede min gamle fælde af samt investerede i en ny højteknologisk fælde, som afliver musene med strøm. En sød lille elektrisk stol til mus. I går fik jeg så sat fælderne op på strategiske steder og fyldt dem med den lækreste madding (en rosin og en kvart valnød). I morges var begge fælder tomme, og jeg vil sværge på, jeg hørte en mus bøvse af mæthed ☹ Krafthelvedes lille møgdyr! Den kunne da i det mindste sige tak for mad!! Den skide smarte elektriske fælde, som kostede en lille formue, virkede ikke en skid. I hvert fald virkede den ikke som fælde, men den virkede jo fint som foderbræt! Ny teknologi burde forbydes 😉 Nå, jeg prøver igen - begge fælder er ladt, så bare prøv! Make my day, punk!!