Chili-konkurrence

Texas Chili-sauce massacre

I efteråret var jeg på besøg hos HP i Houston. En af mine kontakter der, inviterede mig med til en lokal kokkekonkurrence for chiliretter, hvor han selv skulle være dommer. I Texas er den slags konkurrencer åbenbart næsten lige så vigtige som football. De er skøre de amerikanere.

Desværre var den ene af de tre dommere i konkurrencen blevet syg, så man stod pludselig og manglede en dommer. På en eller anden måde endte det med at jeg fik tjansen. Man mente vist at jeg som helt udenforstående (og uforstående) måtte være neutral. Jeg var egentlig ikke vild med ideen, for hvad ved en kold dansker om chili, men der var gratis øl til dommerne.

Hvad der skete efter prøvesmagningen af den første chiliret står mildest talt lidt tåget i min hukommelse, men dagen efter fik jeg en kopi af sedlerne med dommernes kommentarer til de enkelte chiliretter. Jeg kan stadig ikke huske, hvordan jeg kom tilbage til hotellet efter konkurrencen, men her er dommersedlerne:

Chiliret 1: Mikes maniske monsterchili

Dommer 1: En smule for meget tomat. Sparker lidt pyssenysset.

Dommer 2: Dejlig blød tomatsmag. Meget mild.

Mig: Du godeste, hvad i alverden er det her stads? Man kan da fjerne striber fra asfalt med det fluidum! Jeg måtte have to fadbamser for at få lidt følelse tilbage i smagsløgene! Håber det her er den værste. De texanere er gale!

Chiliret 2: Eriks efterbrænder

Dommer 1: Røget, med en antydning af flæsk. Lille snert af jalapeño.

Dommer 2: God smag af grill. Skal have mere chili, hvis den vil kalde sig for en chiliret.

Mig: Bør opbevares utilgængeligt for børn! Jeg forstår ikke hvad jeg bør bemærke her – udover smerte. To mand prøvede at give mig hjertemassage da de så mit ansigt. En fyr med en walkie talkie fik heldigvis tilkaldt mere øl.

Chiliret 3: Bents berømte brænder-laden-ned-chili

Dommer 1: Fin chiliret. Godt spark. Mangler bønner.

Dommer 2: En chiliret uden bønner. En smule for salt. Fornem smag af rød chili.

Mig: Ring til atomenergiagenturet, jeg har fundet et lager af plutonium! Min næse føles som om jeg har sniffet asbest i en måned. Folk kender proceduren nu, barpigen Sally stod klar med øl, og hun dunkede mig i ryggen så min rygrad og mit brystben vist byttede plads. Folk kigger på mig, med en blanding af hån og medlidenhed i øjnene.

Chiliret 4: Bubbas black magic

Dommer 1: Chiliret med sorte bønner. Næsten smagløs. Skuffende.

Dommer 2: En snert af lime i de sorte bønner. Passer måske til fisk eller andre milde retter. En sølle chiliret.

Mig: Noget passerede min tunge, men jeg kunne intet smage. Barpigen Sally stod klar med friske forsyninger af øl – den 300 punds tøs begynder faktisk at se godt ud! Og det her atomaffald jeg spiser, begynder faktisk også at virke tiltalende.

Chiliret 5: Lindas læbefjerner

Dommer 1: Kødfuld og kraftig chiliret. Det friskkværnede cayennepeber giver et betydeligt spark. Meget imponerende.

Dommer 2: Chiliret med hele kødstykker. Mere tomat ville klæde den. Må indrømme cayennepeberet kan mærkes.

Mig: Det ringer for mine ører, og mine øjne kan ikke længere fokusere. Jeg lettede en lille vind, og de fire nærmeste mennesker bag mig, måtte have førstehjælp. Kokken blev vist fornærmet, da jeg mumlede noget om at hendes chili havde givet mig en hjerneskade. Sally stoppede blødningerne på min tunge med øl direkte fra fustagen. Jeg blev vred da de andre dommere bad mig holde op med at skrige. Satans bonderøve!

Chiliret 6: Veras vegetarchili

Dommer 1: Lidt tynd men aggressiv vegetarchiliret. Godt balance mellem chili og de andre krydderier.

Dommer 2: Indtil videre den bedste chiliret. Kontant dosering af chili, løg og hvidløg.

Mig: Min tarm er nu et langt rør, fyldt med brændende, svovlholdige gasser. Bortset fra den dejlige Sallytøs, tør ingen længere stå bag mig. Jeg har brug for at tørre min røv med en stor vaffelis.

Chiliret 7: Susans skrigende chili

Dommer 1: En middelmådig chiliret med for meget dåsechili.

Dommer 2: Kedelig. Smager som om kokken i sidste øjeblik smed en ekstra dåse chili i gryden. Er ved at være nervøs for dommer 3’s helbred.

Mig: Hvis man detonerede en håndgranat i min mund, ville jeg ikke opdage det. Jeg har mistet synet på det ene øje, og det eneste jeg kan høre er brusende vand. Min skjorte er fuld af sovs og savl, og mine bukser er fulde af lava-agtig afføring. Der bliver ingen problemer med at fastslå dødsårsagen. Jeg har besluttet at holde op med at trække vejret, fordi det er for smertefuldt. Jeg kan bare trække vejret gennem det store hul jeg har i min mave.

Chiliret 8: Helens helgenchili

Dommer 1: En perfekt afslutning. En fin sammensætning af chili, der kan spises af alle. Ikke voldsom, men stærk nok til at gøre sig bemærket.

Dommer 2: En afbalanceret chiliret, hverken mild eller stærk. Desværre gik det meste af retten til spilde, da dommer 3 besvimede og trak det meste af grydens indhold ned over sig selv. Jeg håber han klarer den. Stakkels fyr.

Mig: Mor?

Post Scriptum
Opdagede lige denne: Texas Chili Bowl Massacre. Andre har tilsyneladende haft lignende oplevelser.
Min titel på skribleriet her (Texas Chili-sauce Massacre var selvfølgelig en skamløs reference til Texas Chainsaw Massacre, men det har du jo for længst gennemskuet, ikke?