Måske er universet alligevel ikke så ondt?

I går, da jeg sad på potten, lød det pludselig som om en plæneklipper startede lige uden for vinduet. "Nå, det er vel inde hos naboen," tænkte jeg, men så kunne jeg se nogen gå frem og tilbage udenfor det "frostede" vindue. Det blev altså mystiskere og mystiskere, så jeg fik hevet bukserne op, og kom ud for at se, hva' i hede hule, der foregik. Det viste sig at være naboens nabo (og vores lille grundejerforenings formand), som gik og kedede sig lidt derhjemme, og så mente han at jeg trængte til en klipning. Eller at mit græs gjorde.
Efter klipningen delte vi naturligvis et par bajere, og så fortalte nabonaboen, at han var blevet fritstillet for nogle måneder siden, og nu bare gik og ventede på at starte på det næste job. I mellemtiden kunne han jo lige så godt slå noget græs. Folk er sgu så søde. Selv folk, som kender mig, er søde. Underligt nok. Måske er universet alligevel slet ikke så ondt i sulet 😄