Gå videre til hovedindholdet

320.317 skridt i april

Jeg holder minsandten snittet på lige over 10.000 skridt om dagen. Selv jeg er overrasket 😉
Grand total kommer dermed op på 902.626 skridt. Meget skal gå galt, hvis jeg ikke skal nå millionen inden Sankt Hans.
Jeg er allerede godt i gang med at begå hybris, og overveje hvad mit næste mål skal være. Det oplagte ville vel være en million skridt uden krykken inden nytår, men det er ret svært at holde balancen når kun én arm og halvandet ben virker som de skal - især hvis man skal gå ude i terrænet, og det ville jeg godt, for jeg er ved at være lidt træt af udsigten fra mit løbebånd 😑
Næste mål skal nok lige overvejes lidt nærmere (måske noget med min arm).Og så kan fru Nenesis sgu bare komme efter mig, som hun synes - jeg trænger efterhånden til at slås med en laber blondine!
De 10.000 skridt om dagen, vil jeg selvfølgelig forsøge at fortsætte med, men skridtene "koster" mig cirka 2 timers gang om dagen, plus vel mindst en times hvil. Inden længe vågner Jobcenter sikkert også op, og så vil de nok have mig i jobprøvning, eller hvad pokker de kalder det. Jeg får stress - jeg har ikke en skid at lave, men for lidt tid til at gøre det i 😀

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kunstig intelligens

 For tiden er det jo så moderne at have en mening om AI (Artificial Intelligens / kunstig intelligens) - især blandt personer, som ved forbløffende lidt om emnet De fleste er vist imod, fordi det er kunstigt, og når noget er kunstigt kan det jo ikke være godt!  Gad vide om kunstig intelligens nogensinde vi kunne måle sig med naturlig dumhed! Dette indlæg er lavet på sygehuset, mens jeg venter på flæsktrafik. Lidt besværligt på sådan en lille skærm og tastatur, men lidt sjovt at det er muligt 🙂

Her har været lidt stille

 Jeg havde jo regnet med, læserne ville flokkes, som fluer om en rigtig god lort, men jeg må nok indrømme at virkeligheden skuffede mig en del 😫, hvilket selvfølgelig ikke burde overraske. Virkeligheden er noget Fanden har skabt, så Han kan sælge mere tossetobak i skolegårdene! Nå, men nu bruger jeg lige et par bits på at genoplive denne blog. Læg meget gerne en lille kommentar, så der kommer lidt gaaang i den!

Godmorgen hånd 7

Historien som ikke vil stoppe. Røvhuller med røvhul på. Hjemmeplejen reagerede aldrig, så nu er operationen aflyst. Hvis jeg bliver opereret i højre hånd, og sendt hjem, kan jeg jo ikke engang betjene nøglen til min hoveddør, så det eneste jeg kan er, at sætte mig i carporten og håbe på kun svag nattefrost😒 Hvad gør man, når sundhedsvæsenet er sygere end man selv er? Jo, man bliver træt, man bliver krafthelvedes træt, lang ind i sjælen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træt jeg er af det system. Hele Alfred Nobels samlede produktion af dynamit og lignende stoffer vil ikke være nok til at kurere sundhedsvæsenet. Det kommer aldrig, aldrig, aldrig til at virke. De mangler 1000 sygeplejersker? Gu gør de ej! flere ansatte, som heller ikke kan finde ud af en skid, gør kun problemerne større! De mangler hjerner, gør de! Omkring 50.000 af dem!! Har lige talt med sekretæren på mit lokale lægehus. Det er min praktiserende læge, som har henvist mig til operationen. Hun ville få lægen ...