Gå videre til hovedindholdet

Tyrkeren der blev varm

Lyder nærmest som en roman af John le Carré, ikke? Tyrkeren der blev varm, historien om den store intrige i Istanbul, som førte til Attentatet i Sarajevo og Første Verdenskrig. Cirka 😉
Jeg skrev tidligere om at jeg havde taget en kold tyrker, og skruet ned for det smertestillende. Det gik ikke for godt. I starten var det fint, men smerterne blev stille og roligt være, så nu er jeg tilbage på samme niveau medicinering, som før.
Mit problem er nok lidt, at jeg har tre smertekilder i nogenlunde samme område:
  1. Operationen i ryggen. Så vidt jeg ved, er en hel (lænde-)ryghvirvel blevet fjernet og erstattet med fittings fra Silvan, så der er naturligvis diverse smerter.
  2. Mit tryksår øverst på venstre balle. Det er sådan set helet fint op, men det var så dybt at både sene og knogle var blottet. Det giver vist en slags fantomsmerter.
  3. En nerve sidder i klemme i ryggen. I det område hvor jeg blev opereret. Det havde jeg også inden operationen, og det var vist dette der var hovedårsagen til de vanvittige smerter jeg havde. Da det var værst føltes det nærmest som om al huden var blevet flået af mit venstre ben
Så problemet er, at jeg har meget svært ved at skelne de tre smerter fra hinanden. Det er mit indtryk at smerterne fra operationen er for nedadgående. Til gengæld virker der som smerterne fra nerven, der sidder i klemme, er stigende. Smerterne fra tryksåret er så nok konstante.
Jeg må nok hellere få fat på doktoren. Problemet er bare at når man booker en tid på Internettet, så kan det først blive om 3 uger! Om 3 uger er det gået i sig selv, eller også har det slået mig ihjel. Jeg fatter ikke konceptet 😒

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kunstig intelligens

 For tiden er det jo så moderne at have en mening om AI (Artificial Intelligens / kunstig intelligens) - især blandt personer, som ved forbløffende lidt om emnet De fleste er vist imod, fordi det er kunstigt, og når noget er kunstigt kan det jo ikke være godt!  Gad vide om kunstig intelligens nogensinde vi kunne måle sig med naturlig dumhed! Dette indlæg er lavet på sygehuset, mens jeg venter på flæsktrafik. Lidt besværligt på sådan en lille skærm og tastatur, men lidt sjovt at det er muligt 🙂

Her har været lidt stille

 Jeg havde jo regnet med, læserne ville flokkes, som fluer om en rigtig god lort, men jeg må nok indrømme at virkeligheden skuffede mig en del 😫, hvilket selvfølgelig ikke burde overraske. Virkeligheden er noget Fanden har skabt, så Han kan sælge mere tossetobak i skolegårdene! Nå, men nu bruger jeg lige et par bits på at genoplive denne blog. Læg meget gerne en lille kommentar, så der kommer lidt gaaang i den!

Godmorgen hånd 7

Historien som ikke vil stoppe. Røvhuller med røvhul på. Hjemmeplejen reagerede aldrig, så nu er operationen aflyst. Hvis jeg bliver opereret i højre hånd, og sendt hjem, kan jeg jo ikke engang betjene nøglen til min hoveddør, så det eneste jeg kan er, at sætte mig i carporten og håbe på kun svag nattefrost😒 Hvad gør man, når sundhedsvæsenet er sygere end man selv er? Jo, man bliver træt, man bliver krafthelvedes træt, lang ind i sjælen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træt jeg er af det system. Hele Alfred Nobels samlede produktion af dynamit og lignende stoffer vil ikke være nok til at kurere sundhedsvæsenet. Det kommer aldrig, aldrig, aldrig til at virke. De mangler 1000 sygeplejersker? Gu gør de ej! flere ansatte, som heller ikke kan finde ud af en skid, gør kun problemerne større! De mangler hjerner, gør de! Omkring 50.000 af dem!! Har lige talt med sekretæren på mit lokale lægehus. Det er min praktiserende læge, som har henvist mig til operationen. Hun ville få lægen ...