Gå videre til hovedindholdet

Plænedans

Sidst på efteråret måtte jeg opgive at plukke æbler. Det var ellers et fantastisk æbleår, som følge af den helt vildt fantastiske sommer. Jeg tænker, hvis det er  global opvarmning, så lad os brænde noget mere! Og hvis havene stiger, fint, så er der kortere til stranden!!
Nå, men det var et sidespring... Jeg måtte opgive at plukke æbler fordi mine ankler var så svage, at jeg hele tiden vred om på dem i det bløde græs. I dag gik jeg årets første tur rundt i haven på græsset, og det gik fint. Ingen ballade med svage ankler. Græsset var endda ret langt, så der var vildt ujævnt, næsten så ujævnt som alperne 😉
Jeg har også trænet ankler ret intensivt, ved at vandre hvileløst rundt i huset. På kryds og tværs, rundt og kigge ud ad alle vinduer. en rute på cirka 160 skridt med masser af retningsskift. I teorien kan man jo godt træne retningsskift på et løbebånd, men de fleste holder ret hurtigt op med det 😉

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Musekrig

En fornøjelserne ved at bo på landet om vinteren er mus! Mudderfukking møgmus!! De seneste dage har jeg kunnet høre en mus pusle rundt, så jeg støvede min gamle fælde af samt investerede i en ny højteknologisk fælde, som afliver musene med strøm. En sød lille elektrisk stol til mus. I går fik jeg så sat fælderne op på strategiske steder og fyldt dem med den lækreste madding (en rosin og en kvart valnød). I morges var begge fælder tomme, og jeg vil sværge på, jeg hørte en mus bøvse af mæthed ☹ Krafthelvedes lille møgdyr! Den kunne da i det mindste sige tak for mad!! Den skide smarte elektriske fælde, som kostede en lille formue, virkede ikke en skid. I hvert fald virkede den ikke som fælde, men den virkede jo fint som foderbræt! Ny teknologi burde forbydes 😉 Nå, jeg prøver igen - begge fælder er ladt, så bare prøv! Make my day, punk!!

Her har været lidt stille

 Jeg havde jo regnet med, læserne ville flokkes, som fluer om en rigtig god lort, men jeg må nok indrømme at virkeligheden skuffede mig en del 😫, hvilket selvfølgelig ikke burde overraske. Virkeligheden er noget Fanden har skabt, så Han kan sælge mere tossetobak i skolegårdene! Nå, men nu bruger jeg lige et par bits på at genoplive denne blog. Læg meget gerne en lille kommentar, så der kommer lidt gaaang i den!

Kunstig intelligens

 For tiden er det jo så moderne at have en mening om AI (Artificial Intelligens / kunstig intelligens) - især blandt personer, som ved forbløffende lidt om emnet De fleste er vist imod, fordi det er kunstigt, og når noget er kunstigt kan det jo ikke være godt!  Gad vide om kunstig intelligens nogensinde vi kunne måle sig med naturlig dumhed! Dette indlæg er lavet på sygehuset, mens jeg venter på flæsktrafik. Lidt besværligt på sådan en lille skærm og tastatur, men lidt sjovt at det er muligt 🙂