Gå videre til hovedindholdet

Godmorgen hånd 6

Historien fortsætter bare...

Næstved Sygehus, som skal operere min hånd,  kontaktede hjemmeplejen i Roskilde, for at få hjemmeplejen til at kontakte mig, så vi kan finde en løsning på at operationen gør mig fuldstændig hjælpeløs i en periode - jeg vil være uden en eneste hånd, der fungerer 😟

Jeg skal opereres 18/12 og 9/12 havde jeg stadig ikke hørt fra hjemmeplejen, så jeg fandt deres mailadresse og skrev til dem. I løbet af næsten ingen tid, fik jeg et svar om at jeg skulle regne med op til 10 dage før der kom et "rigtigt" svar. Vi ved jo alle at "op til 10 dage" betyder "minimum 10 dage", så jeg skrev et nyt brev om at, så var det lige meget, for om 10 dage er min operation overstået. Det er jo håbløst...

Det ville være forkert at sige "jeg gider snart ikke mere", for det punkt har jeg for længst passeret, men der er jo ikke noget alternativ, hvilket bestemt ikke gør tingene mindre frustrerende.

Alternativer. Jeg er på ingen måde tilhænger af brugerbetaling indenfor det offentlige, og da slet ikke indenfor sundhed men, hvis jeg nu bare kunne ringe til en anden hjemmepleje (nabokommunens?), når "min egen" ikke kan levere?

Måske kunne vi udbrede hospitalernes såkaldte behandlingsgaranti til andre områder. Det er vist noget med, at hvis regionens hospitaler ikke kan tilbyde dig en behandling indenfor 30 dage, så kan du, på regionens regning, blive behandlet på en anden regions hospital, eller på et privathospital.

Kunne dette være en løsning: Hvis kommunens hjemmepleje ikke kan hjælpe dig indenfor 24 timer, så må kommunen betale for en alternativ løsning. Simpelt! Elegant? Måske ligefrem effektivt 😒

Løsningen kan bruges på mange områder. Værsgo 😂😎

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det korteste kærlighedsdigt?

Der findes meget lidt, der er lige så kedeligt som et løbebånd. Man kan underholde sig med lidt musik og ved at lade tankerne flagre lidt tilfældigt rund. I dag hørte jeg en af mine gamle helte C. V. Jørgensen, som i en sang synger noget med smerte og hjerte. Sikkert ironisk. Det fik mig til at tænke, at det vel var det mest brugte rim på dansk, og hvad rimer ellers på hjerte og smerte? Så nu er jeg også blevet digter. Hvem skulle have troet det? Hjerte, smerte Så ka' du lær' det! Gå hjem og læg dig HC And! 😎

Godmorgen hånd 7

Historien som ikke vil stoppe. Røvhuller med røvhul på. Hjemmeplejen reagerede aldrig, så nu er operationen aflyst. Hvis jeg bliver opereret i højre hånd, og sendt hjem, kan jeg jo ikke engang betjene nøglen til min hoveddør, så det eneste jeg kan er, at sætte mig i carporten og håbe på kun svag nattefrost😒 Hvad gør man, når sundhedsvæsenet er sygere end man selv er? Jo, man bliver træt, man bliver krafthelvedes træt, lang ind i sjælen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træt jeg er af det system. Hele Alfred Nobels samlede produktion af dynamit og lignende stoffer vil ikke være nok til at kurere sundhedsvæsenet. Det kommer aldrig, aldrig, aldrig til at virke. De mangler 1000 sygeplejersker? Gu gør de ej! flere ansatte, som heller ikke kan finde ud af en skid, gør kun problemerne større! De mangler hjerner, gør de! Omkring 50.000 af dem!! Har lige talt med sekretæren på mit lokale lægehus. Det er min praktiserende læge, som har henvist mig til operationen. Hun ville få lægen ...

Musekrig

En fornøjelserne ved at bo på landet om vinteren er mus! Mudderfukking møgmus!! De seneste dage har jeg kunnet høre en mus pusle rundt, så jeg støvede min gamle fælde af samt investerede i en ny højteknologisk fælde, som afliver musene med strøm. En sød lille elektrisk stol til mus. I går fik jeg så sat fælderne op på strategiske steder og fyldt dem med den lækreste madding (en rosin og en kvart valnød). I morges var begge fælder tomme, og jeg vil sværge på, jeg hørte en mus bøvse af mæthed ☹ Krafthelvedes lille møgdyr! Den kunne da i det mindste sige tak for mad!! Den skide smarte elektriske fælde, som kostede en lille formue, virkede ikke en skid. I hvert fald virkede den ikke som fælde, men den virkede jo fint som foderbræt! Ny teknologi burde forbydes 😉 Nå, jeg prøver igen - begge fælder er ladt, så bare prøv! Make my day, punk!!