Forestil dig koncerthuset i Stockholm under uddelingen af nobelpriser. Der er et bjerg af hjernekapacitet i rummet! Og tænkt så på, hvor der er et bjerg, må der også være en dal. Den dal har jeg opdaget. Det er hjemmeplejen i Roskilde Kommune! Der er edderbroderemig langt mellem hjernecellerne i det foretagende.
For en uges tid siden havde jeg besøg af en ergoterapeut, som skulle høre til, hvordan jeg har det med det hele. Så jeg fik endnu engang spørgeskemaet, som tidligere beskrevet, hvilket selvfølgelig pirrede min irritation over situationen, så jeg fortalte at det behøvede hun ikke spilde min tid med, der skulle bare "kryds i den midterste ved alle spørgsmål", det forvirrede hende lidt, hvilket ikke var svært at gøre.
Jeg spurgte så, hvad de egentlig bruger svarene til.
- "Jamen, vi skal jo holde øje med, hvordan det går med dig."
- "Kig lige på spørgsmålene," sagde jeg så, "mine svar vil kun ændre sig i to tilfælde. Enten sker der et mirakel, og min lammelse i venstre side forsvinder, som dug for solen, eller også dør jeg. I begge tilfælde vil det være fuldstændig uinteressant for hjemmeplejen, for i begge tilfælde vil det betyde at vores kontakt afbrydes."
Dette hjalp ikke alverden på hendes forvirring. Det kan være ganske underholdende at anvende logik på små børn og blondiner ansat i kommunen, men det er også lidt unfair, for deres hjerner er jo ikke udviklet nok til at forstå, hvad der foregår. Børnene er der håb for, deres hjerner vil udvikle sig, men blondinerne i kommunen... game over!
For en uges tid siden havde jeg besøg af en ergoterapeut, som skulle høre til, hvordan jeg har det med det hele. Så jeg fik endnu engang spørgeskemaet, som tidligere beskrevet, hvilket selvfølgelig pirrede min irritation over situationen, så jeg fortalte at det behøvede hun ikke spilde min tid med, der skulle bare "kryds i den midterste ved alle spørgsmål", det forvirrede hende lidt, hvilket ikke var svært at gøre.
Jeg spurgte så, hvad de egentlig bruger svarene til.
- "Jamen, vi skal jo holde øje med, hvordan det går med dig."
- "Kig lige på spørgsmålene," sagde jeg så, "mine svar vil kun ændre sig i to tilfælde. Enten sker der et mirakel, og min lammelse i venstre side forsvinder, som dug for solen, eller også dør jeg. I begge tilfælde vil det være fuldstændig uinteressant for hjemmeplejen, for i begge tilfælde vil det betyde at vores kontakt afbrydes."
Dette hjalp ikke alverden på hendes forvirring. Det kan være ganske underholdende at anvende logik på små børn og blondiner ansat i kommunen, men det er også lidt unfair, for deres hjerner er jo ikke udviklet nok til at forstå, hvad der foregår. Børnene er der håb for, deres hjerner vil udvikle sig, men blondinerne i kommunen... game over!
Kommentarer
Send en kommentar