Gå videre til hovedindholdet

Fy da føj for en bivirkning

Den havde jeg ikke lige set komme... jeg øgede min hastighed på løbebåndet, og det har betydet at mine skridt er blevet længere. Ganske almindelig høkerregning for burhøns siger at så skal jeg gå længere for at opnå mine daglige 10.000 skridt. Det må man da kunne kalde en uhensigtsmæssig bivirkning! Og man kan nok ikke få en pille imod det. Krafthelvede 😠
Til gengæld er mine vandreture måske ved at bære frugt på en eller anden måde. Der er muligvis ved at blive skabt nogle nye forbindelser mellem nogle neuroner! Eller noget. Når man går så løfter forfoden, ved afslutningen af hvert skridt, kroppen lidt op og afslutter skridtet med at sparke lidt bagud. Den funktion har jeg manglet, men tilsyneladende er  den ved at dukke op igen.
Jeg kan bare ikke helt styre det, og når det der sidste spark så kommer, kommer det som en overraskelse, og for lidt siden var jeg ved at stå på røven på løbebåndet fordi jeg pludselig og uventet blev sparket lidt ekstra fremad ved afslutningen af et skridt. Underlig fornemmelse.
Jeg ved, hvad jeg skal træne, de næste dage 😉

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det korteste kærlighedsdigt?

Der findes meget lidt, der er lige så kedeligt som et løbebånd. Man kan underholde sig med lidt musik og ved at lade tankerne flagre lidt tilfældigt rund. I dag hørte jeg en af mine gamle helte C. V. Jørgensen, som i en sang synger noget med smerte og hjerte. Sikkert ironisk. Det fik mig til at tænke, at det vel var det mest brugte rim på dansk, og hvad rimer ellers på hjerte og smerte? Så nu er jeg også blevet digter. Hvem skulle have troet det? Hjerte, smerte Så ka' du lær' det! Gå hjem og læg dig HC And! 😎

Godmorgen hånd 7

Historien som ikke vil stoppe. Røvhuller med røvhul på. Hjemmeplejen reagerede aldrig, så nu er operationen aflyst. Hvis jeg bliver opereret i højre hånd, og sendt hjem, kan jeg jo ikke engang betjene nøglen til min hoveddør, så det eneste jeg kan er, at sætte mig i carporten og håbe på kun svag nattefrost😒 Hvad gør man, når sundhedsvæsenet er sygere end man selv er? Jo, man bliver træt, man bliver krafthelvedes træt, lang ind i sjælen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træt jeg er af det system. Hele Alfred Nobels samlede produktion af dynamit og lignende stoffer vil ikke være nok til at kurere sundhedsvæsenet. Det kommer aldrig, aldrig, aldrig til at virke. De mangler 1000 sygeplejersker? Gu gør de ej! flere ansatte, som heller ikke kan finde ud af en skid, gør kun problemerne større! De mangler hjerner, gør de! Omkring 50.000 af dem!! Har lige talt med sekretæren på mit lokale lægehus. Det er min praktiserende læge, som har henvist mig til operationen. Hun ville få lægen ...

Musekrig

En fornøjelserne ved at bo på landet om vinteren er mus! Mudderfukking møgmus!! De seneste dage har jeg kunnet høre en mus pusle rundt, så jeg støvede min gamle fælde af samt investerede i en ny højteknologisk fælde, som afliver musene med strøm. En sød lille elektrisk stol til mus. I går fik jeg så sat fælderne op på strategiske steder og fyldt dem med den lækreste madding (en rosin og en kvart valnød). I morges var begge fælder tomme, og jeg vil sværge på, jeg hørte en mus bøvse af mæthed ☹ Krafthelvedes lille møgdyr! Den kunne da i det mindste sige tak for mad!! Den skide smarte elektriske fælde, som kostede en lille formue, virkede ikke en skid. I hvert fald virkede den ikke som fælde, men den virkede jo fint som foderbræt! Ny teknologi burde forbydes 😉 Nå, jeg prøver igen - begge fælder er ladt, så bare prøv! Make my day, punk!!