I dag gik jeg, for første gang, mine daglige 10.000 skridt uden brug af kunstige hjælpemidler. Nej, jeg tænker ikke på doping. Desværre! Jeg tænker på kunstige, som i "mekaniske", altså for eksempel løbebånd. For første gang har jeg nået 10.000 skridt ved bare at vade rundt i kommunen. Mja, altså "kommunen" er måske et lidt stort ord, men jeg var faktisk ude på den anden side af byskiltet. Cirka 50 meter på den anden side. Det var næsten angstfremkaldende - det er måneder siden jeg har været så langt uden for byen uden at sidde i en FlexTrafik-tingest!
For tiden kan man ikke skæve til et nyhedsmedie, uden at møde en historie om mangel på pædagoger, politifolk, sygeplejersker, fængselsbetjente, læger, folkeskolelærere, håndværkere generelt, ingeniører, it-folk, flextrafik-chauffører og så videre i det, tilsyneladende, uendelige. Det fik mig til at tænke kættersk! Hvis man nu tæller sammen. Alle de ansatte vi mangler i samfundet. Hvor stor en befolkning skal vi så op på? Plus en halv million i forhold til i dag? En halv million nye borgere kunne vi jo godt importere fra rundtomkring i verden, men de nye borgere skal jo også serviceres af sygeplejersker, skolelærere og så videre. Så må vi importere nogle flere. og importere nogle flere. Og... Handler det mon egentlig om at vi mangler hænder og hoveder? Uanset hvor mange nye danskere vi importerer, vil vi stadig ende med at mangle. Udbud og efterspørgsel er helt ude af trit med hinanden. Visse fag er som sorte huller. Politi. Så længe politiet ikke opklarer og/eller forhindrer al ...
Kommentarer
Send en kommentar