Gå videre til hovedindholdet

JobCenter.4

I går ringede "virksomhedskonsulenten" fra JobCenter. Hun havde simpelthen prøvet alt, og prøvet det flere gange, men det var ikke lykkedes at komme i kontakt med Datacon. Nu havde hun sådan set opgivet - kunne jeg ikke lige prøve at skabe kontakten?
Man må jo beundre hendes tålmodighed og/eller vedholdenhed, for hvis det er 6 uger siden, hun gik i gang med at få fat i Datacon, og først opgiver nu... tja... boller fra Kohberg?
Nå, men (mindst) 2 ting var gået galt
  1. Virksomhedskonsulenten modtog ikke de mail, som HR i Datacon sendte. Datacon har lige skiftet navn til Datacon Enterprise Solutions, og dermed er domænenavnet ændret fra datacon.dk til dces.dk. Jeg havde sagt til virksomhedskonsulenten at hun skulle skrive til hr@datacon.dk, hvilket virkede fint, men når HR så svarede, kom svaret fra hr@dces.dk. Jeg gætter på, dette fik Roskilde kommunes spamfilter til at blokere.
  2. Når virksomhedskonsulenten ringede direkte til HR, så var det naturligvis et ukendt nummer for HR, og når man konstant bliver ringet op af åndssvage sælgere, så gider man ikke altid lige besvare et opkaldt fra et ukendt nummer.
Så de ansvarlige må være åndssvage sælgere og ditto spamfiltre! Det var i hvert fald ikke min skyld!!  Men sådan er det jo altid 😈
En halv time senere havde vi en aftale, så det korte af det lange er sådan set bare, at i morgen klokken 11.15 kommer virksomhedskonsulenten forbi, og så tøffer vi til Allerød. Om ikke andet, så bliver det da meget rart at hilse på nogle af de gamle kolleger. Der er vel stadig enkelte som husker mig 😀

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det korteste kærlighedsdigt?

Der findes meget lidt, der er lige så kedeligt som et løbebånd. Man kan underholde sig med lidt musik og ved at lade tankerne flagre lidt tilfældigt rund. I dag hørte jeg en af mine gamle helte C. V. Jørgensen, som i en sang synger noget med smerte og hjerte. Sikkert ironisk. Det fik mig til at tænke, at det vel var det mest brugte rim på dansk, og hvad rimer ellers på hjerte og smerte? Så nu er jeg også blevet digter. Hvem skulle have troet det? Hjerte, smerte Så ka' du lær' det! Gå hjem og læg dig HC And! 😎

Godmorgen hånd 7

Historien som ikke vil stoppe. Røvhuller med røvhul på. Hjemmeplejen reagerede aldrig, så nu er operationen aflyst. Hvis jeg bliver opereret i højre hånd, og sendt hjem, kan jeg jo ikke engang betjene nøglen til min hoveddør, så det eneste jeg kan er, at sætte mig i carporten og håbe på kun svag nattefrost😒 Hvad gør man, når sundhedsvæsenet er sygere end man selv er? Jo, man bliver træt, man bliver krafthelvedes træt, lang ind i sjælen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor træt jeg er af det system. Hele Alfred Nobels samlede produktion af dynamit og lignende stoffer vil ikke være nok til at kurere sundhedsvæsenet. Det kommer aldrig, aldrig, aldrig til at virke. De mangler 1000 sygeplejersker? Gu gør de ej! flere ansatte, som heller ikke kan finde ud af en skid, gør kun problemerne større! De mangler hjerner, gør de! Omkring 50.000 af dem!! Har lige talt med sekretæren på mit lokale lægehus. Det er min praktiserende læge, som har henvist mig til operationen. Hun ville få lægen ...

Musekrig

En fornøjelserne ved at bo på landet om vinteren er mus! Mudderfukking møgmus!! De seneste dage har jeg kunnet høre en mus pusle rundt, så jeg støvede min gamle fælde af samt investerede i en ny højteknologisk fælde, som afliver musene med strøm. En sød lille elektrisk stol til mus. I går fik jeg så sat fælderne op på strategiske steder og fyldt dem med den lækreste madding (en rosin og en kvart valnød). I morges var begge fælder tomme, og jeg vil sværge på, jeg hørte en mus bøvse af mæthed ☹ Krafthelvedes lille møgdyr! Den kunne da i det mindste sige tak for mad!! Den skide smarte elektriske fælde, som kostede en lille formue, virkede ikke en skid. I hvert fald virkede den ikke som fælde, men den virkede jo fint som foderbræt! Ny teknologi burde forbydes 😉 Nå, jeg prøver igen - begge fælder er ladt, så bare prøv! Make my day, punk!!