Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juli, 2019

Helt Neurologisk

Min læge mener, jeg lider af Karpaltunnelsyndrom (hvilket vist nærmest er en folkesygdom), Så lægen ville få mig indkaldt til undersøgelse på Neurologisk afdeling (vist på Køge Sygehus). Det er nu 3-4 uger siden og (surprise, surprise) jeg har ikke hørt en lyd siden. Jeg skrev så til min læge ("email-konsultation") for at høre om noget var gået galt, eller om Neurologisk afdeling bare holder ferielukket 😖 Min læge holder selvfølgelig selv ferie, men en af han ikke-ferieramte kolleger tjekkede sagen. Nu er deres elendige system gået ned, så jeg kan ikke se hendes svar: Det er simpelthen for åndssvagt. Det er det samme med E-boks - hver gang deres elendige systemer ikke fungerer, så har jeg ikke adgang til oplysninger, som kan være ganske vigtige for mig. Jeg forstår det ikke, hvorfor i hede hule kan de ikke bare sende mig en ganske almindelig mail, i stedet for al deres pjank og pjat. "Det går ikke Internettets mail-protokol er ikke sikker, og det er personfølsomm...

Thummelumsen

Man tænker tanker, når man går! Min bror har et par gange påstået, at virkelighedens Thummelumsen (Altså Gustav Wieds forbillede for figuren) boede i Herringløse, ligesom jeg gør. Det er Google nu ikke enig i, men... Jeg tænker at Thummelumsen nok bor i Herringløse nu 😉 Jeg er ved at være verdensberømt i byen her - Folk vinker og giver tommelfingeren op, når de kører forbi i bilerne. Det kan godt være jeg er en haltende særling, men jeg er hele byens helt egen særling 😃

Man passer vel på sine ting!

Jeg har el-varme i huset, og når man har el-varme kan man få rabat på el-regningen. I praksis er det vist el-afgiften til staten, man får rabat på. Det er ikke noget, jeg har været opmærksom på. Antog vel at det var der styr på fra den forrige ejers tid, men så gik det op for mig, at det var der ikke. Jeg fandt en formular på ørsted.dk, som jeg skulle udfylde og sende den til kommunen, som så skulle attestere/godkende/noget formularen og returnere den til mig. Jeg udfyldte og sendte for et halvt års tid siden, og havde egentlig opgivet nogensinde at få et svar fra kommunen. Og man orker jo bare ikke at beklage sig til de klaphatte - så hellere betale for meget for strømmen. Det er sgu egentlig lidt skræmmende, ikke? Nå, men hvorom alting er, kommunale systemer er jo eksperter i langsom sagsbehandling, så de mister ikke bare en sag. Hvis en privat virksomhed ikke havde svaret på en sag i løbet af et halvt år, ville det være fordi de havde smidt sagen væk, men sådan foregår det ikke i...

Spade

Det er jo naturligvis min telefon, som tæller skridt for mig, men jeg har opdaget at den åndssvage lille tingest kun kan tælle, hvis jeg husker at putte den i lommen! For dælen da, hvad pokker skal al den teknologi gøre godt for, hvis jeg stadig selv skal tænke? Så virker det jo ikke!! Krafthelvede! I dag glemte jeg det igen, så nu mangler der cirka 5000 skridt i regnskabet. Spade! Med skovl på!!

Kendis

Jeg er vist ved at være verdensberømt i Herringløse.  Når man tøffer rundt i byen et par timer hver dag, bliver der efterhånden lagt mærke til det. 10.000 skridt dækker meget af Herringløse  Jeg får mig jo også lige en lille snak, når jeg møder nogen på vejen. Der bliver tilsyneladende også vinket fra flere og flere af de biler, som kører forbi, men... tonede ruder... lyset der reflekteres i den skrå forrude... som regel kan jeg bare se en hånd der vinker - hvem hånden sidder på, har jeg ingen anelse om 😕

Offentlig logik

Ja ja, jeg ved godt at ordene "offentlig" og "logik" har det svært i samme sætning. Lidt ligesom "fisk" og "cykel" eller "Trump" og "velovervejet". Som tidligere beskrevet , syntes jeg at Flextur-tariffen for turen Herringløse-Allerød var lidt voldsom. Det kostede 162 kroner. FlexTrafik har 2 typer kørsel "Flextur Voksen" og "Flextur Handicap". Mja, der er vel også en "Flextur Barn", men det er ikke så aktuelt. Virksomhedskonsulenten fra JobCenter ville undersøge priserne, og efter et par dage vente hun tilbage, og sagde "Prøv med Handicap, det er vist billigere". Det gjorde jeg så, og det viste sig at så var prisen pludselig kun 77 kroner! Jeg anede ikke, der var prisforskel... Nå, men jeg bruger jo også FlexTrafik, når jeg skal til træning. Så nu fik jeg dollartegn i øjnene - mon der var penge at spare? Jeg plejer at bruge Voksen, når jeg skal til træning, og det koster 32 kroner. Je...

267.806 skridt i juni

Ja, det tog lidt tid, før jeg fik taget mig sammen til at gøre status for juni. Sikkert fordi jeg vidste, det ikke var så kønt. 267.806 skridt for måneden eller 8.927 om dagen i gennemsnit. Det er ikke godt nok, vel? Tag dig sammen dit gamle fjols! Der er jo altid undskyldninger. Jeg havde noget bihulebetændelse i et par uger, men man går jo ikke med bihulerne! Og så har min sovende hånd faktisk generet mig en del, og selvom jeg jo ikke går på hænder, så skal jeg bruge hånden til at styre krykken. Og så videre og så bla bla, hunde har nøgne ører. Jeg har også fået en halvskidt start på juli, men nu er der ved at komme lidt fart på frikadellen igen. Fart on the frikadelle , som det hedder over there . Vidste du, for resten, at frikadel er en slags nationalret... i Holland? Den sidste uges tid er jeg kommet op over de 10.000 skridt, som enhver rask dreng og pige jo skal præstere som minimum. Jeg synes faktisk også, det går bedre med at gå 😀. Det virker som om, jeg har fået ...

Gå hjem og læg dig, Magnussen!

I dag for der en djævel i mig. Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg skulle prøve at gå en tur med græsslåmaskinen (jeg tror nu, den kører for hurtigt for mig), så jeg skulle lige se om der var benzin i reservedunken i bilen. Jeg kom til at sætte mig bag rattet, og så kørte jeg lige en tur 😈 Bare en tur til busvendepladsen i nærmeste landsby og så tilbage igen. Det gik cirka som forventet, nemlig skidt 😏 Min koblingsfod fungerer stadig meget dårligt, så gearskift var et problem. Jeg gik i stå to gange, tror jeg, men den ene gang var min egen indkørsel, så skide være med det. Min venstre arm og hånd fungerer jo heller ikke, så... Men alt i alt, gik det som jeg forventede. Det der bekymrede mig mest, var om hovedet kunne følge med. Det kunne det! Men trafikken var jo heller ikke helt vildt stressende - tror jeg mødte to biler, og jeg kørte ikke ind i en eneste af dem!!

The meaning of life

Jeg har en fætter, der hedder Leif. En rigtig fin fyr, som jeg desværre kun ser cirka en gang om året. Jeg kommer altid til at tænke på Leif, når jeg hører en reference til Monty Pythons film The Meaning of Life , og jeg ser altid et billede af min onkel og tante, som står med lille baby-Leif efter timer med baby-Leif-gråd og spørger opgivende hinanden "hvad i alverden er meningen med Leif?" Men det er naturligvis ikke den slags fis og ballade dette skal handle om, tværtimod, er det dybt alvorligt! Jeg vil såmænd bare fortælle at jeg har fundet svaret! Altså ikke på min onkels og tantes spørgsmål, men på Monty Pythons spørgsmål. Svaret er at blive bedre og få det bedre!! På alle måder, Blive bedre til at løse krydsord, bedre til at bestige bjerge, bedre til at elske din kone/kæreste/madamme. Bare blive bedre til alt det, du synes er svært. Også selvom det måske ikke giver mening for ret mange andre at bestige bjerge, eller at elske din kone. Men stille og roligt, I takt ...

Praktikant

Så er det (stort set) afklaret - jeg står overfor en ny, og glorværdig, karriere, som praktikant i Datacon! Eneste udestående er prisen på transport, for jeg opdagede at Herringløse-Allerød koster 162 kroner med FlexTrafik. "Gulp", ville Anders And nok sige😉 Planen er at starte med 2 dage á 2 timer om ugen. Det bliver så til 4 * 162 kroner om ugen eller cirka 2.592 om måneden - det er sgu dyrt at gå på arbejde. Især i forhold til lønnen for sådan en ulønnet stilling. Nå, virksomhedskonsulenten fra JobCenter ville søge om et tilskud til transport, men hun virkede ikke særlig optimistisk. Det vil jo også bare være rigtig kommunalt, ikke? Det er stort set hver gang et kommunalt initiativ bliver startet, så bliver det skrottet lige inden målstregen, fordi de sidste 4 meter er for dyre. For eksempel Trekroner Rehab , som jeg har boet på i flere omgange. Flot ny bygning, dyre møbler, kunst på væggene. Ingen terapeuter, sparet væk. Eller den genoptræning jeg går til i øjeblikk...

JobCenter.4

I går ringede "virksomhedskonsulenten" fra JobCenter. Hun havde simpelthen prøvet alt , og prøvet det flere gange, men det var ikke lykkedes at komme i kontakt med Datacon. Nu havde hun sådan set opgivet - kunne jeg ikke lige prøve at skabe kontakten? Man må jo beundre hendes tålmodighed og/eller vedholdenhed, for hvis det er 6 uger siden, hun gik i gang med at få fat i Datacon, og først opgiver nu... tja... boller fra Kohberg? Nå, men (mindst) 2 ting var gået galt Virksomhedskonsulenten modtog ikke de mail, som HR i Datacon sendte. Datacon har lige skiftet navn til Datacon Enterprise Solutions , og dermed er domænenavnet ændret fra datacon.dk til dces.dk. Jeg havde sagt til virksomhedskonsulenten at hun skulle skrive til hr@datacon.dk, hvilket virkede fint, men når HR så svarede, kom svaret fra hr@dces.dk. Jeg gætter på, dette fik Roskilde kommunes spamfilter til at blokere. Når virksomhedskonsulenten ringede direkte til HR, så var det naturligvis et ukendt nummer f...